«

»

Print denne Indlæg

Danmarks bedste æggekage

Danmarks bedste æggekage med øl og bacon

Til 2 personer

 

Vi vender æggekagen og steger den på begge sider, så du får en dejlig sprød kant på begge sider og en meget høj og luftig æggekage.

Æggekage som bedstemor lavede den i gamle dage. Kun gode råvarer og masser af kærlighed til maden.

Du skal helst bruge økologiske eller store landæg til rigtig gammeldags æggekage.

 

Af Min Madopskrift

Ingredienser Danmarks bedste æggekage
  • 6 Æg str. L, økologiske
  • 2 dl. mælk
  • 1 dl pilsner øl
  • 1 – 2 spsk. hvedemel
  • 1 tsk.Salt
  • Knivspids friskkværnet peber
  • 300 gram bacon i skiver eller flæsk

 

Pynt til Danmarks bedste æggekage

  • En håndfuld frisk purløg, skåret i 1 cm. Små stykker
  • 6 blommetomater, skåret i skiver
Fremgangsmåde Danmarks bedste æggekage

Skær bacon eller flæsk ud i skiver og steg det gyldent i lidt smør på en god stegepande med slip let belægning.

Vi har en god dyb jernpande, men moderne pander er rigtig gode til æggekager, da de har en høj kant.

Lad det sprøde bacon eller flæsk blive på stegepanden. Kom noget af fedtstoffet op i en dyp tallerken, men lad det meste af fedtstoffet blive på panden.

Derefter slås æggene ud i to skåle og æggeblommer og æggehvider deles i hver sin skål.

Pisk æggehviderne helt stive.

Pisk æggeblommer luftige. Kom resten af ingredienserne op i skålen en efter en og pisk det hele sammen, så det stadig er en luftig masse.

Nu kommer det som afgør om du får en perfekt æggekage. Vend æggemassen forsigtigt i hviderne.

Tag stegepanden med bacon og flæsk, og smør siderne af panden med fedtet.

Kom æggemassen på den glohede pande. Bacon bliver nu fordelt helt automatisk i æggekagen.

Giv æggekagen et minut og skru så ned på meget lav varme godt under middel varme.

Læg låg på og lad æggekagen få ca. 12 til 15 minutter. Derved hærdes æggemassen og den falder derved ikke sammen.

Stik forsigtigt en paletkniv ned i siden og tjek om æggekagen er blevet gylden og ikke hænger fast i siderne.

Ryst panden så æggekagen slipper bunden og siderne.

Nu tager du et stort låg eller fladt fad i den anden hånd (Det er godt at være to, til denne manøvre), og kom i en glidende bevægelse, æggekagen over på låget.

Tjek om der stadig er fedtstof på panden, er der ikke, kommes der enten overskydende fedtstof eller smør på panden.

Nu tager du stegepanden i den ene hånd og holder panden op i luften.

Æggekagen som er på låget, vendes i en rask bevægelse over i panden, med den ubagte side nedad.

Lad nu æggekagen blive sprød, det tager ca. 5 minutter.

Æggekagen er færdig, når den er gylden og fast i konsistensen.

Skyld tomater og purløg og skær tomater ud i tynde skiver. Purlåg skæres ud i 1 cm. Tynde stykker.

Krydr æggekagen med salt og lidt friskkværnet peber og pynt med purløg og tomater.

 

Servering

Serveres med mørkt rugbrød uden kerner og en god pilsner til !

Velbekomme.

Se også æggekage bagt i ovn

 

Tips til Danmarks bedste æggekage

Du kan erstatte mel med maizenamel.

Du kan gemme lidt bacon til pynt.

 

FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Danmarks bedste æggekage blev sidst redigeret: maj 13th, 2015 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/aeg-og-rogn/danmarks-bedste-aeggekage.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *