«

»

Print denne Indlæg

Hjemmelavet Tapas

Hjemmelavet Tapas – Alt til et Tapasbord

 

Tapas er små stykker mad, der anrettes på fade og tallerkner, så der er en del at vælge i mellem.

Du kan købe Tapas i velassorterede supermarkeder, lave Tapas selv eller en kombination af købte og hjemmelavede retter.

Hjemmelavet Tapas bord kan bestå af følgende små retter.

Af Min Madopskrift

 

  1. Hjemmelavet mayonnaise
  2. Hjemmelavet Chilimayonnaise (Se opskrift)
  3. Hjemmebagt små brød
  4. Flutes
  5. Brie ost
  6. Salattern
  7. Parmesanost til at rive
  8. Frisk Mozzarella i skiver
  9. Parmaskinke rullet rundt om asparges
  10. Oliven, Sorte, brune  og grønne
  11. Syltede tomater med friskost der er rørt op med sød chili (kan købes)
  12. Varmrøget laks
  13. Laksesalat på flutes ( se opskrift)
  14. Bruscetta med frisk mozzarella (Se opskrift)
  15. Bruschetta med kantareller eller champignons (Se opskrift)
  16. Carpaccio med parmesanost
  17. Oliventapenade (Se opskrift)
  18. Oksespegepølse
  19. Basilikumpesto
  20. Sandwich med ost, tomat, skinke og pesto ( Se opskrift)
Sandwich med ost, tomat, skinke og pesto

Ingredienser

  • Sandwichbrød
  • Cherrytomater befriet for kerner
  • Håndfuld basilikum, groft hakket
  • Rød eller grøn pesto
Fremgangsmåde
  1. Hak tomater fint og befri dem for væske og kerner
  2. Tag en håndfuld frisk basilikum og hak dem groft.
  3. Tag skiver sandwichbrød.
  4. Smør skiver i rød eller grøn pesto.
  5. Kom skinke ovenpå.
  6. Kom hakkede tomater over.
  7. Drys med basilikum.
  8. Tryk dem sammen med håndfladen.
  9. Hver skive af sandwichbrød skæres i 4 små trekanter. Dette gøres ved at skære fra hjørne til hjørne som et X.
  10. Sæt evt. en tandstik i hver sandwich.
Chilimayonnaise nem og hurtig

Ingredienser

  • Mayonnaise, hjemmelavet eller færdiglavet
  • Skyr eller cremefraiche
  • Chili
  • Cayennepeber
  • Paprika
  • Citronsaft
  • Salt og peber
Fremgangsmåde Chilimayonnaise nem og hurtig
  1. ½ dl mayonnaise og ½ dl skyr eller cremefraiche røres sammen i en skål.
  2. Tilsæt 1 tsk. friskhakket chili eller ½ tørret chili.
  3. 1 tsk. paprika.
  4. Knivspids cayennepeber.
  5. Smag til med friskpresset citronsaft og salt og friskkværnet peber.
  6. Rør det hele godt sammen og lad chilimayonnaisen trække i køleskabet et par timer.
Oliventapenade

Ingredienser

  • 1 spsk. kapers
  • 2 stk. ansjosfileter
  • 450 gram sorte eller grønne syltede oliven uden sten
  • 1 fed hvidløg
  • 2 blade salvie
  • 1 spsk. frisk timian.
  • 2 dl olivenolie.
  • salt peber
Fremgangsmåde Oliventapenade
  1. Kom alle ingredienser undtagen salt og peber i en blender og blend alle ingredienser.
  2. Kom det i en skål og smag til med salt og peber

Servering

Kom Oliventapenade ovenpå frisk brød eller flutes

Bruscetta med frisk mozzarella

Ingredienser

  • Flutes skåret i skrå skiver
  • Frisk rucolasalat
  • 1 dl. Pinjekerner
  • Cherrytomater befriet for kerner og finthakket
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • Skiver af frisk mozzarella
  • Olivenolie
  • Citronsaft
  • Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde Bruscetta med frisk mozzarella
  1. Skyl rucolasalat. Dup eller slyng den tør.
  2. Rist pinjekernerne ganske kort uden fedtstof på en pande.
  3. Sættes til afkøling.
  4. Skær tomater midtover og befri dem for kernerne.
  5. Hak dem fint.
  6. Hak basilikum fint og bland tomater og basilikum i en skål.
  7. Dryp olivenolie og citronsaft over.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Rist brødet.
  10. Tag vandet fra mozzarella og skær mozzarella i skrå skiver.

Servering
Anret de ristede flutes med rucolasalat, tomater, mozzarella og ristede pinjekerner.

Bruschetta med kantareller eller champignons

Ingredienser

  • Olivenolie
  • Bruschetta brød eller Flutes
  • 200 g kantareller eller champignons
  • 50 gram bacon, skåret i små tern
  • Basilikum, groft hakket
  • Olie
  • salt og friskkværnet peber
  • ¾ dl piskefløde
Fremgangsmåde Bruschetta med kantareller eller champignons
  1. Rens kantarellerne eller champignons.
  2. Bruges champignons, skæres disse midt over på langs.
  3. Kom lidt olie på panden og rist bacon.
  4. Tag bacon op på en tallerken, og lad fedtet blive på panden.
  5. Rist kantarellerne eller champignons gyldne.
  6. Krydr med salt og peber.
  7. Hæld fløden i, og kog det hele lidt ind.
  8. Rist bruschetta imens.
  9. Tag panden fra varmen.
  10. Anret kantarellerne på bruschetta, og drys med sprødstegt bacon og hakket basilikum.

 

FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Hjemmelavet Tapas blev sidst redigeret: april 12th, 2015 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/artikler/hjemmelavet-tapas.html

2 kommentarer

  1. Stine

    Mums! Tapas går man aldrig galt i byen med. Må jeg byde ind med nogle af mine egne favoritter? Bor pt i Spanien, så der er tit tapas på menuen 🙂
    – og så er de nemme at lave selv: http://www.feriebolig-spanien.dk/Spanien/artikler/10-spanske-tapas-du-kan-lave-selv

  2. Bjørn Nielsen

    Hej Stine
    Ja, Tapas er bare lækkert. Fint med lidt flere opskrifter man kan prøve 🙂

    Hilsen
    Bjørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *