«

»

Print denne Indlæg

Sådan laver du hjemmelavet æblemost

Guide: Hjemmelavet æblemost

 

Af Min Madopskrift

Har du

et eller flere æbletræer i din have kan du lave den skønneste æblemost.

Forskellen på hjemmelavet æblemost og æblejuice er, – af æblemost får du den rene pressede saft som normalt ikke er filtreret men dog varmebehandlet. Æblejuice er som regel lavet på koncentrat der derefter tilsættes vand.

Du kan lave æblemost på flere måder, men ofte bruges en æblepresser, som presser æblesaften ud af æblet.

Du kan også få æblemost ved at bruge en saftpresser eller juicepresser, som mange allerede har i køkkenet.

Du skal bruge æbler som er modne og plukkes ned direkte fra træet, for at få den bedste æblemost. Du kan bruge alle slags spiseæbler til æblemost. De søde sorter er dog bedst. Vi har brugt Filippa, Golden delicious og Jonagold.

Der er ingen grund til, at invitere i en dyr æblepresser, kvaser eller rasper, du skal blot følge vores vejledning, så får du billig og sund æblemost.

Æblemost fra mosterier

Hvis man har mange nedfaldsfrugter eller kan samle æbler hos naboer, kan man indlevere æblerne på et mosteri og få most som betaling.Det er dog ikke most af egne æbler, man får med hjem, men most fra andres æbler.

Du kan søge efter mosterier rundt om i landet på internettet og se hvilket der er tættest på dig.

Æblemost af nedfaldsfrugt

Man kan godt lave æblemost af nedfaldsfrugt, men det er noget mere besværligt. Vær derudover opmærksom på, at de første nedfaldsfrugter højst sandsynligt er faldet ned, pga. sygdom eller orm i æblet. Disse æbler kan ikke bruges og skal kasseres.

Æbler med stød, brune pletter, orm, råd, mug, ekskrementer og huller i æbler fra fugle eller mus skal kasseres.

Æblemost af æbler plukket fra æbletræer – Sådan gør du

Du skal anskaffe dig en æblepresse, en sådan kan købes mange steder, til priser til omkring kr. 500,00 for de billigste.

Dernæst kan du anskaffe dig en æblekværn til at raspe æblerne, men denne kan udelades, hvis du følger vores vejledning.

Fremgangsmåde

  1. Æbler rengøres

Pluk eller saml æblerne og læg dem forsigtigt i kasser eller lign. så de ikke trykker hinanden eller får stød.

Når du har samlet eller plukket tilstrækkeligt med modne æbler, skal de vaskes.

Tag en stor balje og kom lidt æbler i. Vask og skrub nu æbler med en ren ny børste eller svamp.

Fjern skidt, jord og ekskrementer fra dyr og fugle og andre urenheder.

Der må ikke være jord eller ekskrementer på æbler, da disse kan indeholde bakterier og parasitter.

Lav nogle stikprøver, ved at skære æblet midt over, og se om kernehuset har skimmelsvamp eller orm.

Kasser disse æbler.

  1. Findeling af æbler

Vask alle dele der bruges i kogende vand inden brug.

Til findeling af æbler bruges en æblekværn, æblerasper, frugtkværn eller en balje og en stor hammer/mukkert eller endnu bedre en brolæggerjomfru eller Jordstøder.

Det væsentligste er, at den genstand du bruger, er tung og bred, så den kan knuse æblerne i små stykker eller til mos.

Vigtigst er det at æblerne bliver mast og kvast i meget små stykker, da det ikke kan lade sig gøre at presse store stykker og der bliver for stort et spild.

Har du en kværn følges brugsanvisningen på denne.

Ellers tager du en meget stor balje og fylder baljen kvart op med æbler. Tag nu brolæggerjomfruen eller en stor mukkert eller lign. og mas æblerne i baljen så grundigt som muligt. Jo mindre stykker jo mere saft får du. Fyld evt. flere æbler i baljen og gentag processen.

  1. Presning af æbler

Æblestykker eller æblemos skal nu presses for at skille saften fra. Her bruges en æblepresser. Disse findes i forskellige kvaliteter til forskellige priser. Vi har brugt en af de billigste på markedet, da vi har så mange æbler som vi ikke bruger alligevel, så en dyr model var unødvendig for os.

Bruger du en model som vi gør, er det meget vigtigt at du følger vores vejledning, da du ellers får alt for lidt saft.

Kom æblestykker og æblemosen op i æblepresseren, men ikke mere end at beholderen kun er fyldt kvart op.

Sæt en stor suppegryde under hvor æblesaften skal løbe ud.

Der skal nu bruges nogle ekstra træklodser, da der ikke følger nok træklodser med til denne model.

Man kan bruge klodserne fra ”kongespillet” eller save ekstra klodser ud af glat fint træ. (ikke trykimprægneret træ). Disse klodser bruges til at forlænge afstanden til stangen, så man kan komme længere ned i beholderen.

Pres nu saften ud. Når der ikke kan presses mere saft ud, hældes der flere af de knuste æbler i.

Gentag processen indtil beholderen er fyldt op og der ikke kan presses mere saft ud.

Nu burde du have fået ca. 9 liter ren æblemost, hvis du bruger en model som vores.

Til sidst varmebehandles og pasteuriseres æblemosten. Det vil sige, at æblemosten næsten skal koge i et par minutter for at fjerne bakterier, svamp og lign. fra mosten.

Vil du gøre det helt rigtigt, skal du bruge et termometer og give æblemosten et opkog til højst 80°.

Æblemost nedfryses i beholdere eller hældes på rene flasker som sættes køligt.

Når mosten er nedkølet kan den drikkes.

Den bedste måde at opbevare æblemosten på er:

Nedfrys æblemosten i beholdere, der derefter tages op og sættes til optøning i køleskabet efter behov. Ved denne metode bevarer æblemosten sin friske smag.

Æblemost der fryses får en holdbarhed på ca. 1 år.

Efter optøning kan mosten holde sig ca. 8 dage i køleskab.

 

Prøv også opskrift på blandet saft

 

Tips til Hjemmelavet æblemost

Har du pærer i din have kan du presse disse også.

Fakta om opskriften
Navn: Sådan laver du hjemmelavet æblemost

Af:

Kort beskrivelse: Guide: Sådan laver du din egen hjemmelavede æblemost

Kategori: Artikler

Billede af opskriften:
Sådan laver du hjemmelavet æblemost

Udgivet:

Forberedelsestid i minutter: 30 minutter

Bage/Koge/Stegetid: 5 minutter

Tid i alt: 60 minutter

Nutrition: 0, ikke oplyst

Antal: Giver 9 liter saft

Alle Ingredienser til opskriften: Æbler

Fremgangsmåde:
Se fremgangsmåden i opskriften

Vurdering 5 stjerner
Vi har været 2 til at vurdere opskrift. Du kan give opskriften op til 5 stjerner.


Nutrition Info: Vi har ikke indtastet energifordeling i hver opskrift, da det ofte er misvisende. Du kan selv finde dem her: Find fødevaredata: DTU
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Sådan laver du hjemmelavet æblemost blev sidst redigeret: juli 29th, 2016 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/artikler/saadan-laver-du-hjemmelavet-aeblemost.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *