«

»

Print denne Indlæg

Æbletærte med brombær

Æbletærte med brombær og ingefær

Af Min Madopskrift

 

Prøv denne velsmagende og spændene sensommer æbletærte med brombær og gode danske æbler, brombær og syltede ingefær. Vi bruger færdige mørdej plader, for at det skal gå lidt hurtigere, men har du tid, vil hjemmelavet mørdej være bedst.

Ingredienser:

  • Mørdej plader
  • 50 g smør
  • 100 g sukker
  • 100 gram mandler
  • 6 store Filippa æbler, uden kernehus, skrællet og skåret i tynde både
  • 2 spsk. syltet ingefær i sukkerlage, skåret i skiver
  • 200 g brombær
  • 1 æg str. L pisket
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 2 spsk. sukker

Pynt:

Drys flormelis over æblekagen

Tilbehør:

Vaniljeis, kanel cremefraiche eller flødeskum

Fremgangsmåde:

Sæt ovnen til 175 grader.

Kom æbler, brombær, sukker og syltet ingefær i en skål og vend det.

Tag et stykke mørdej som passer til din skål når den er rullet ud. Du skal bruge et stykke mørdej mere til låg.

Rul nu mørdejen ud så den passer til tærteformen. Det kan gøres mellem to stykke bagepapir, eller på et meldrysset bord.  Beklæd en tærteform med mørdejen. Prik mørdejen med en gaffel.

Skær evt. overskydende dej af.

Hak mandlerne fint.

Drys hele bunden med de finthakkede mandler. Det er meningen at mandler skal være med til, at gøre bunden ekstra sprød. Nu lægges brombær, ingefær og æbler i formen.

Fordel smør godt ovenpå.

Bland kanel og 2 spsk. sukker og drys 1 spsk. over.

Pensl kanterne med det piskede æg. Rul det andet stykke mørdej ud til låg, og læg det oven på tærten og luk, pres godt til.

Pensl låget med lidt æg. Skær nogle lange snit i låget og drys med resten af kanelsukker.

Bag nederst i ovnen i 40-50 minutter, eller indtil tærten er blevet gylden og sprød.

Serveres enten med vaniljeis, en kanel cremefraiche eller flødeskum.

Drys flormelis over æblekagen inden servering.

 

 

Summary
Recipe Name
Æbletærte med brombær
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Æbletærte med brombær blev sidst redigeret: november 22nd, 2013 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/bagvaerk-og-bageri/aebletaerte-med-brombaer.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *