«

»

Print denne Indlæg

Bagerens hjemmelavede romkugler

Bagerens hjemmelavede romkugler med rom eller romessens

Giver ca. 20 store romkugler

 

Kan du lide

romkugler som du køber hos bageren?

Så kan vi glæde dig med, at det er meget nemt, at lave Bagerens hjemmelavede romkugler med rom eller romessens selv, og de smager faktisk ligesom de dyre hos bageren.

Det er egentlig mærkeligt, at der ikke serveres romkugler til jul, da de er utroligt nemme at lave, og børn og voksne elsker dem.

Du skal selvfølgelig lave romkugler som du serverer til jul, det vil helt sikkert være en succes hos alle børnene og de voksne.

Til romkugler skal der bruges gammelt brød og romessens.

Men vi bruger frisk brød og frisk syltetøj, da vi heller ikke sådan lige har gammelt wienerbrød liggende. Derved bliver konsistensen også lidt blødere.

Af Min Madopskrift

Ingredienser Bagerens hjemmelavede romkugler
  • Ca. 300 gram mazarintærte
  • Ca. 300 gram hindbærroulade
  • 3 – 4 tsk. romessens eller 3 – 4 spsk. god rom (f.eks. Captain Morgan eller Jamaica rom)
  • 2 spsk. kakaopulver eller mørk chokolade
  • 2 spsk. hindbærsyltetøj
  • Franskbrød eller toastbrød uden skorpe. Evt. Marie kiks.

Pynt til Bagerens hjemmelavede romkugler

Krymmel og kokosmel

Fremgangsmåde Bagerens hjemmelavede romkugler

Det sviner en del, da blandingen er blød, så tag evt. et forklæde på.

Har du mere mazarintærte og mindre hindbærroulade eller omvendt, gør det ikke så meget. Brug hvad du har.

Kom alle ingredienserne undtaget brød uden skorpe op i en røremaskine og rør det godt sammen.

Har du ikke en røremaskine kan du bruge hænderne eller en håndmikser.

Rør et par minutter til du har mørk ensartet masse.

Tag en spiseske og mærk på konsistensen, er blandingen meget blød, kommes der det antal brødskiver eller Marie kiks ned i massen som giver en god fast dej, der er lidt til den bløde side.

Smag på dejen nu, det kan være der skal mere eller mindre rom eller romessens i.

Sæt evt. romkugledejen i køleskabet en times tid, derved stivner dejen og du får nemmere ved at rulle dem ud.

Kom krymmel og kokosmel på køkkenbordet.

Når massen er klar, begynder du at rulle små kugler på størrelse med en golfbold.

Rul de små bolde i krymmel og kokosmel og læg dem på et fad.

Er romkugler til børn, bruges mest krymmel.

Sættes i køleskabet en time, inden de serveres.

Prøve også opskrift på snickerskage

Tips til Bagerens hjemmelavede romkugler

  • Romessens er en god smagsgiver, men for dem som helst vil bruge ægte rom, skal man bruge en mørk rom.
  • Varm gerne rom lidt op, så spiritussen forsvinder.
  • Du kan bruge de fleste slags kager til romkugler, dog skal du huske, at det ikke må være brød som er for gammelt og udløbet salgsdato.

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Bagerens hjemmelavede romkugler
Published On
Preparation Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 2 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Bagerens hjemmelavede romkugler blev sidst redigeret: december 2nd, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/bagvaerk-og-bageri/bagerens-hjemmelavede-romkugler.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *