«

»

Print denne Indlæg

Vaniljesandkage

Klassisk vaniljesandkage

Af Min Madopskrift

Form på 1 liter

 

Vaniljesandkage som de fleste kender den, er en god klassisk fast skærekage med vaniljesmag som de fleste kan lide.

Sagt med et glimt i øjet; Den generer ikke nogen!  Er nok et udtryk som passer godt på klassisk sandkage.

Sandkage med vanilje blev ofte budt gæster førhen, men det gør man ikke så tit mere. Cupcakes og muffins kan pyntes og da det er sværere at pynte en sandkage så den ser indbydende ud, er den nok røget lidt ud, men det er lidt synd, for det er en god kage man kan have stående, hvis der skulle komme uventede gæster.

Man kan erstatte 50 gram hvedemel med kartoffelmel, hvis man ønsker at bruge den helt klassiske ingrediens. Kartoffelmel fordeles så grundigt i hvedemel.

Ingredienser vaniljesandkage:

  • 200 gram rigtigt smør
  • 200 gram rørsukker
  • 4 store æg
  • 200 gram økologisk mel
  • 1stang vanilje
  • 1 stor tsk. bagepulver
  • Knivspids salt

Fremgangsmåde:

Tag æg smør ud af køleskabet, så smørret kan blive blødt og æg kan få stuetemperatur. Kom smørret op i en skål. Tilsæt 150 gram sukker og pisk det til det er let og luftigt.

Flæk vaniljestang og skrab kornene ud, og fordel det i lidt sukker. Kom det i skålen

Brug evt. håndmikser eller røremaskine.

Del æg i hvider og blommer. Kom blommer i et af gangen mens du pisker. Der skal piskes kraftigt i ca. 5 til 10 minutter.

Skyld piskeris i vand (vigtigt, ellers kan hviderne ikke blive pisket stive) Tag en ny skål.  Pisk nu æggehviderne op og tilsæt 50 gram sukker langsomt i en let strøm.

Pisk blanding til luftigt guf.

Rør meget forsigtigt 1/3 af æggehviderne i blandingen.

Nu kommes 100 gram mel i blandingen og vend det forsigtig dej blandingen. Gentag handlingen. Der må ikke røres i dejen, så forsvinder luftigheden i dejen.

Kom nu forsigtigt resten af æggehviderne i dejen og vend det i.

Kom dejen forsigtigt i en velsmurt kageform.

Bag sandkagen ved ca. 180 grader i 50 – 60 minutter eller til den er fast, brun og er revnet lidt på midten. Kontroller med en strikkepind om kagen er færdig. Der må ikke hænge dej på strikkepinden.

Tag kagen ud af oven og lad den køle af et par minutter i formen. Derved er den nemmere at få ud. Vend sandkagen ud på en bagerist og lad den stå en halv times tid.

Server straks.

Tips

Sandkage er særdeles velegnet som gemmekage. Pak den ind i lufttæt indpakning eller speciel plastboks.

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Klassisk vaniljesandkage
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Vaniljesandkage blev sidst redigeret: februar 27th, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/bagvaerk-og-bageri/vaniljesandkage.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *