«

»

Print denne Indlæg

Chefkokkens ribbensandwich

Chefkokkens ribbensandwich med rødkål

Af Min Madopskrift

Til 8 personer

 

Har du stegt ribbensteg i forvejen, og bare vil se opskriften. Spring ned til afsnittet: Fremgangsmåde ribbensandwich.

Langtidssteg ribbenstegen til Chefkokkens ribbensandwich, for at få det mest smagsfulde og fedtfattige resultat.

Men man kan selvfølgelig stege ribbensstegen som normalt.

Til klassisk ribbensandwich hører der rødkål til. Her har vi erstattet rødkål med drueagurker og kommet frisk salat indeni.

Drueagurker kan erstattes med rødkål.

Bemærk: Vi har i opskriften brugt en stor ribbensteg til 4 personer, da det giver bedre resultat at stege en større steg. Beregn nærmere 600 gram ribbensteg til 4 personer.

Ingredienser:

  • 1100 g mager kødfuld ribbensteg
  • Groft salt
  • 12 stk. laurbærblade
  • 8 stk. lækre boller
  • 1 stk. Agurk skåret i lange skiver
  • 3 stk. blommetomater skåret i skiver
  • 1 stk. løg skåret i løgringe
  • Rødkål efter behov
  • Syltede drueagurker eller rødkål
  • Iceberg eller anden sprød salat
  • 1 limefrugt
  • Huset bedste dressing eller mayonnaise.

Fremgangsmåde ribbenssteg:

Rids ribbensstegen hvis den ikke er det i forvejen. Sæt ca. 12 stk. laurbærblade i stegen, hist og her. Kom en smule salt hen over den og gnub det ned i sværen.

Sæt ribbensstegen i et fad midt i en kold ovn på 100 grader i 2 timer. Efter to timer skrues temperaturen op til 150 grader.

Sæt nu et stegetermometer i ribbensstegen.

Efter ca. 1 ½ til 2 timer, er stegen ved at være færdig stegt.

Når temperaturen på stegetermometer nærmer sig de 80 grader, fjerner du stegetermometer og giver ribbensstegen grill, så sværen kan blive sprød.

Det tager fra tre minutter til 10 minutter, at få sværen sprød. Når sværen er boblet op og har fået farve, er den færdig.

Bemærk hvor lækker, mør og saftig ribbenssteg bliver på denne måde.

Fremgangsmåde Ribbensandwich:

Imens skylles og renses alle grøntsager.

Agurker skæres i tynde skiver på langs.

Pil løgene og skær dem i ringe.

Skær tomater i tynde skiver.

Skær de syltede drueagurker på samme måde som agurker.

Kom rødkål i.
Lun brødene eller lad dem beholde stuetemperatur. Skær dem næsten igennem på langs.

Smør dressing eller mayonnaise på, dernæst salatblade, ribbenssteg og friske grøntsager.

Pres dråber af limesaft over.

Drys salt og peber over.

Server Chefkokkens ribbensandwich som den er, eller med brasede kartofler og en dip til.

Tips

Tilsæt rødkål i stedet for drueagurker.

Bliver der ribbensteg til overs, kan det bruges som pålæg til madpakken.

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Chefkokkens ribbensandwich
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
3.51star1star1star1stargray Based on 7 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Chefkokkens ribbensandwich blev sidst redigeret: januar 20th, 2016 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/cafemad/chefkokkens-ribbensandwich.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *