«

»

Print denne Indlæg

Pandekager med kærnemælk

Pandekager med kærnemælk og vanilje

Af min madopskrift

Ca. 24 stk.

Værd at vide om pandekager

  • Appelsin saft fra friske appelsiner, eller øl i dejen gør dine pandekager sprøde og knasende.
  • Du skal kun erstatte lidt af mælken med appelsinsaft, vand eller øl.
  • Pandekager kan fryses. Læg evt. et stykke bagepapir mellem hver pandekage, så kan du tage det antal ud af fryseren, du har brug for. Eller rul pandekagerne sammen inden frysning.
  • Hvis pandekagerne skal holdes lune til de skal spises, kan du stille dem på en tallerken i ovnen, på 50 grader.

Ingredienser pandekager med kærnemælk:

400 g mel
1 tsk. salt
2 spsk. sukker
6 æg
3 dl mælk
3 dl kærnemælk
1 spsk. vaniljesukker eller hel vaniljestang
Evt. 1 tsk. bagepulver

Til bagning: Margarine eller smør

Fremgangsmåde pandekager med kærnemælk:

Æggene slås ud i en skål. Bland sukkeret i. Flæk vaniljestangen og tag kornene ud og kom det i. Bland alle de våde ingredienser, og det hele piskes sammen.

Tilsæt melet lidt efter lidt, til pandekagedejen er som den skal være. Ikke for tynd, så pandekagerne bliver for tynde. Og ikke for tyk, så pandekagerne bliver for tykke.

Pisk sammen og stil pandekagedejen på køl i en halv times tid.

Derefter kom lidt smør eller margarine på en varm pande. Hæld lidt dej på panden og drej dejen ud, så den næsten fylder hele panden. Steg nu pandekagen til den får farve og bliver lidt sprød. Så vendes pandekagen med en paletkniv og bages færdig.

Pandekager skal cirka have 1 minut på hver side.

Hvis det skal være lidt mere smart, er her en anden fremgangsmåde:

Sving pandekagen op i luften, så pandekagen vender sig, og falder ned på panden igen. Ser rigtig smart ud, og giver gode “point” fra dem der ser på.

Bare pas på, at du ikke rammer loftet eller gulvet, det ser nemlig fjollet ud, og giver kun “latter” fra dem der ser på.

🙂

Sæt en tallerken på et blus, som står på laveste varme. Pandekager lægges som de er på den varme tallerken og drysses med sukker. Gentag til alle pandekager er bagt.

Tilbyd brun farin, sirup, honning og syltetøj til.

Brombærsyltetøj, sirup og sukker er klassisk tilbehør.

Tips
Del æg i æggeblommer og æggehvider. Pisk æggehvider til de er stiftpiskede. Herefter vendes de stiftpiskede æggehvider i dejen. Dette giver luftigere pandekager.

 

 

FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Pandekager med kærnemælk blev sidst redigeret: september 12th, 2013 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/dessert/pandekager-med-kaernemaelk.html

2 kommentarer

  1. Sine

    Forstår altså ikke helt opskriften, for i fremgangsmåden bliver der lige pludseligt nævnt at man skal tilsætte det smeltede smør,mel og kardemomme og hverken smeltet smør eller kardemomme er nævnt i ingrediens listen ? Samtidig er dejen uden “fedtstoffet” lige så tyk som en kage dej, så hjælp meget gerne for det lyder rigtigt spændende. Vh, Sine.

  2. Bjørn Nielsen

    Hej Sine
    Mange tak for din henvendelse, så vi kan få rettet de fejl.

    Du har helt ret, der var fejl i ingrediens listen.
    Vi har rettet ingrediens listen til nu.

    Kardemomme skulle der ikke i, men vanilje og heller ikke så meget mel. Heldigvis er det nemt at tilsætte ekstra mælk, så den ønskede konsistens opnås.
    Man kan godt tilsætte smeltet fedtstof til dejen, men vi gør det ikke, så det har vi fjernet fra fremgangsmåden.

    Vi håber pandekagerne blev gode alligevel 🙂

    Mvh.

    Min Madopskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *