«

»

Print denne Indlæg

Kyllingekarbonader Panerede med grøntsager

 

Panerede kyllingekarbonader fedtfattig

Kyllingekarbonader er et sundt alternativ, hvis du gerne vil undgå det høje fedtindhold, fra de ”originale karbonader”. Kyllingekarbonader er smagfulde og derudover er de lette og hurtige at lave. Derfor er jeg også så vild med denne ret.

Af Julie Fie

 

Panerede kyllingekarbonader er nem og hurtig og så er den sund og fyldt med smag. Jeg laver ofte denne ret med mine veninder, hvis vi er kommet lidt for sent i gang med madlavningen eller ikke gider bruge hele dagen i køkkenet. Retten er også økonomisk. Så hvis du er studerende ligesom jeg og trænger til noget lidt andet end den sædvanlige gang spaghetti kødsovs, så vil jeg garantere, at du ikke bliver skuffet!

Jeg har valgt, ikke at tilføje nogen sovs til retten, da jeg gerne vil holde retten så sund og kaloriefri som mulig. Man kan dog sagtens tilføje en brun sovs (eller anden), til retten hvis dette ønskes. Dog anbefaler vi her på Min Madopskrift, at man ikke tilføjer en sovs til retten, da det vil tage for meget af den gode smag fra karbonaden og grønsagerne. Kyllingekødet er så smagfuldt i forvejen og sammen med de krydrede grønsager giver det retten en fantastisk smag, så sovsen kan sagtens udelades.

* Karbonaderne er paneret, dvs. vendt i rasp. Dette kan sagtens udelades hvis man ønsker en mere fedtfattig ret. Jeg anbefaler dog den panerede version, da det giver karbonaderne et ekstra pift samt ekstra smag.

Antal: 2 personer (4 store karbonader/ 8 små)

Grøntsagerne

Det skal du bruge:

Alle former for grønsager og rodfrugter kan bruges. Det er kun din fantasi som sætter grænser. Mit forslag er:

  • Gulerødder
  • Rødløg
  • Kål
  • Hvidløgsolie
  • Hvidløgspeber
  • Oregano
  • Chili

* Mængden af grønsager kan varierer. Det er helt op til en selv, hvilken mængde man ønsker og om man ønsker mere af en grønsag end, en anden osv.

Tilberedning af Panerede kyllingekarbonader:

Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn. Hæld olie i en skål og pres hvidløg ud i olien og rør det godt sammen. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver efter eget ønske. Skær kål og rødløg ud og læg sammen med gulerødderne i en frysepose. Herefter hældes en smule af hvidløgsolien ned i fryseposen med grønsager og krydderierne tilsættes. Herefter rystes fryseposen godt, så grønsager, krydderier og olie bliver mixet godt sammen. Herefter hældes grønsagerne ud i et ildfast fad. Når ovnen er klar, sættes fadet med grønsagerne ind og lad det stå i ca. 20 min. til de er sprøde.

* Grønsagerne kan laves aftenen før og lægges i fryseposen sammen med krydderierne. På den måde kan grønsagerne ligge i køleskabet hele natten og suge krydderierne til sig og derved får de den lækreste smag når de tilberedes dagen efter!  

Karbonaderne

Det skal du bruge:

  • 400 g. hakket kyllingekød (ca. 5 % fedt)
  • 1/2 tsk. Groft salt
  • Peber

Paneringen

Det skal du bruge:

  • Mel
  • 2 æg
  • Rasp
  • Smør

Tilberedning af Panerede kyllingekarbonader:

Når grønsagerne er sat i ovnen, formes kyllingekødet i 8 små ”karbonader” eller 4 store, alt efter eget ønske.

Drys herefter karbonaderne med salt og peber. Tag karbonaderne og vend dem omhyggeligt i melet, så de er dækket overalt. Ryst herefter det overskydende mel af, så binder paneringen bedre.

Tag de 2 æg og klæg ud i en skål og rør dem godt sammen. Herefter vendes karbonaderne i ægget og så herefter i rasp.

Lad karbonaderne stå og trække lidt, mens du tager en pande og kommer godt med smør på. Varm panden op, til smøren bruser op og er gyldenbrun. Kom så karbonaderne på panden. Steg først karbonaderne på den ene side, til de er brune og sprøde.

Vend dem herefter og dæmp varmen lidt. Lad karbonaderne stege færdige på denne side og vend dem så én sidste gang. Tag herefter karbonaderne af panden og server dem varme. Hvis der stadig er smør tilbage på panden, kan dette evt. bruges som en slags smørsovs, som kan hældes hen over kødet og grønsagerne. Dette giver en rigtig lækker smag, specielt til grønsagerne.

Når karbonaderne er færdige, tages grønsagerne ud af ovnen og stilles på bordet sammen med karbonaderne. Hvis man ønsker at det skal være lidt ekstra lækkert, kan hvidløgsbrød serveres til retten, og er rigtig hyggeligt at spise til ved siden af.

Alt du skal gøre nu, er at læne dig tilbage, nyde det gode selskab og den lækre mad (og måske et enkelt glas vin eller to J).

Velbekomme og god fornøjelse

Julie Fie – Madredaktør på Min Madopskrift

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Panerede kyllingekarbonader med grøntsager
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 2 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Kyllingekarbonader Panerede med grøntsager blev sidst redigeret: juni 3rd, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/fedtfattig/kyllingekarbonader-panerede-med-groentsager.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *