«

»

Print denne Indlæg

Kyllingesalat med hjemmelavede croutoner

Kyllingesalat med fetaost

Af Julie Fie Min Madopskrift

Til 1 person

 

Er du også én af dem som elsker en god salat men som har svært ved, at finde på nogle nye og spændende opskrifter? Så kan det måske være at denne lækre kyllingesalat er lige noget for dig! Kylling er altid en klassiker, når der skal laves salat, men også tilbehøret betyder meget, for at en salat er indbydende.

Jeg er selv stor salat elsker og dette er helt sikkert én af mine favoritter. Opskriften er sund og indeholder kun få kalorier, så du kan roligt spise løs af denne herlighed hvis du gerne vil være klar til sommeren og bikinisæsonen.

Der er ikke anvendt nogen dressing i salaten, da den krydrede kylling sammen med feta og croutonerne giver salaten det ekstra pift, som en dressing ellers ville have gjort.

Opskriften er til 1 person, men salat er så nemt at lave i alle de former for størrelser. Derfor kan du nemt lave denne opskrift til mere end én person.

Kyllingen

Det skal du bruge:

  • Kyllingefileter (antallet varierer efter antallet af personer)
  • Hvidløgspeber
  • Chili
  • Allround krydderi

Tilberedning:

Tænd ovnen på 180 grader. Tag kyllingestykket/stykkerne og læg den/dem i et fad. Krydrer kyllingen med hvidløgspeber, allround krydderi og chili og sæt dem i ovnen når ovnen er klar. Kyllingerne skal have ca. 15 – 20 min. i ovnen til de er møre og saftige (husk at kylling altid skal være helt gennemvarmet og ikke må være lyserød indeni).

Salaten:

Det skal du bruge:

Grøntsagerne i salaten kan varierer alt efter behov. Når man laver salat er det kun fantasien som sætter grænser. Derfor kan du sagtens tilføje eller fjerne nogle af de ingredienser jeg har anbefalet, hvis du synes at lige præcis dit ynglings tilbehør mangler. Jeg har brugt:

  • Iceberg salat
  • 1 stk. Rødløg
  • ½ Agurk
  • 1 Tomater
  • 1 Peberfrugt
  • Feta (ca. en kvart bøtte)

* Feta kan købes med lav fedtprocent, hvis dette ønskes. Derudover kan feta også købes med mange forskellige smage. På Min Madopskrift anbefaler vi feta med 3 % fedt og med smag af hvidløg og urter. Denne feta er helt fantastisk og giver lige salaten et ekstra pift, så den netop ikke behøver dressing.

Tilberedning:

Salaten skæres ud og lægges på en tallerken. Herefter skæres agurk, tomat og peberfrugt i de ønskede størrelser og lægges ovenpå salaten. Rødløget skæres i ringe og fordeles ovenpå resten af salaten sammen med den ønskede mængde feta.

Croutonerne

Croutoner kan laves af alt slags brød. Både lyst, mørk, fuldkorn ja selv rugbrød kan bruges til at lave dem med. Normalt anbefaler vi også, her på Min Madopskrift, at man bruger rugbrød til at lave croutoner af, da det er lidt sundere end det lyse brød. Jeg har dog snydt lidt denne gang (som det ses på billedet) og brugt lyst brød, hvilket jo også smager helt fantastisk. Men vil man gerne være lidt sund, så bør man nok bruge rugbrød til at lave sine croutoner af.

Det skal du bruge:

  • Lyst brød (må gerne være tørt brød)
  • Olie
  • Salt og peber
  • Hvidløg
  • Krydderier efter behov

Fremgangsmåden:

Tag brødet og sker ud i tern eller skiver efter størrelse. Vend derefter brødstykkerne i olien og krydder med salt, peber, hvidløg og evt. andre krydderier (allround krydderi eller hvidløgspeber er rigtig lækkert!). Put herefter croutonerne i ovnen et par minutter før kyllingen er færdig. Det er næsten ingen tid de skal have før de er færdige. Når de har stået et par få minutter, tages croutoner ud og lad dem afkøle. Når de er afkølet er de klar til at blive smidt på salaten.

VOLA!

Så er der lækker Kyllingesalat med hjemmelavede croutoner, som kan nydes med et lækkert glas vin og et par gode venner. Brød med smør eller hvidløgsbrød kan serveres hertil.

Velbekomme

Julie

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Kyllingesalat med hjemmelavede croutoner
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
3.51star1star1star1stargray Based on 3 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Kyllingesalat med hjemmelavede croutoner blev sidst redigeret: juli 14th, 2014 af Julie Fie

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/fedtfattig/kyllingesalat-med-hjemmelavede-croutoner.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *