«

»

Print denne Indlæg

Stegt rødspætte med smørsauce

Stegt rødspætte og fladfisk

Til 4 personer

 

Stegt rødspætte eller anden fladfisk med smørsauce, dryppet med frisk citronsaft, serveret med nye kartofler, smørsauce, hakket persille, og citronskiver til er en klassisk gammel Dansk menu, som er blevet serveret over hele landet.

Kan man lave Stegt rødspætte med smørsauce udenfor sæsonen? Ja det kan man naturligvis, men da det ikke sådan er lige til, at få nye kartofler, kan man servere en bagt kartoffel til.

I den klassiske opskrift serveres små nye kogte kartofler til. Udenfor kan sæsonen du servere en bagt kartoffel til, som dyppes i smørsaucen, som vi har gjort i denne opskrift.

 

Af Min Madopskrift

Ingredienser Stegt rødspætte med smørsauce
  • 4 store flåede rødspætter
  • Hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 50 g smør

Smørsauce til Stegt rødspætte med smørsauce

  • 100 g smør

Pynt

  • persille
Tilbehør til Stegt rødspætte med smørsauce
  • 1,2 kg skrabede eller pillede kartoffel (i sæsonen)
  • 1,2 kg store bagekartofler (Udenfor sæsonen)
  • 500 g ærter
  • Skiver af citron
Fremgangsmåde Stegt rødspætte med smørsauce

Rødspætterne renses for blod og skylles udvendigt og indvendigt.

Flå dem, hvis fiskemanden ikke har gjort det. Dette gøres ved, at tage en karklud og forsigtigt trække skindet af, på oversiden af fisken.

Mel, salt og peber blandes i en stor dyb tallerken eller fad.

Vend de rensede flåede rødspætter i melet.

Tag nu to store stegepander og kom halvdelen af smørret på hver og varm det op til det er gyldent.

Har du kun en stegepande må du stege det antal som nu kan være på panden.

Steg nu så mange rødspætter du kan ved jævn varme, i ca. 4 – 5 min. på hver side.

Tag rødspætterne op og hold dem varme, f. eks. På komfuret med folie over. Eller i ovnen ved ca. 100 grader.

Steg resten af rødspætterne på samme måde.

Fremgangsmåde Smørsauce

Lad stegefedtet fra de stegte rødspætter blive på panden og kom frisk smør på.

Lad smørret blive gyldent.

Server de varme rødspætter med smørsauce, dampede ærter og kogte små hvide kartofler. (i sæsonen)

Vi har ikke brugt kogte kartofler, men store bagte kartofler, som vi dypper i smørsaucen. (Udenfor sæsonen)

Du kan evt. pynte kartoflerne med friskhakket persille.

Prøv også opskrift Rødspætter i spinat med fettuccine og chili

 

Summary
Recipe Name
Stegt rødspætte med smørsauce
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Stegt rødspætte med smørsauce blev sidst redigeret: november 18th, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/fisk/stegt-roedspaette-med-smoersauce.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *