«

»

Print denne Indlæg

Asparges hvide

Opskrifter med asparges hvide

Af Min madopskrift

 

Aspargesplanten fås både som hvide og grønne. Mange anser hvide asparges for at være finere og mere delikate end de grønne. Hyppes jorden op om stænglerne, får man de eftertragtede hvide asparges, mens de stængler, som får lov at vokse op i lyset, bliver til grønne asparges.

Hvide og grønne asparges er altså fra samme plante.

Sæsonen for asparges er kort, så det er om at nyde denne grøntsag inden det er for sent.

Hvide asparges kan også bruges i salatskålen. Skær friske hvide asparges på skrå, i stykker af et par cm længde.

Opbevaring af hvide asparges:

Hvide asparges opbevares bedst køligt og i en plastpose i køleskabet. Her kan de holde sig i en uges tid.

Skrælning af hvide asparges

Læg asparges på et fast underlag. Hold fast ved hovedet og skræl ned mod bunden af aspargesen. Toppen på en asparges er blomsten og det lækreste så det skal ikke skrælles. Knæk til sidst den nederste trævlede del af roden af. Trævler i aspargesene er irriterende, så man skal være grundig. Bedst hvis aspargesene er tykke, de er nemmere at holde, og så er der en fin asparges, når man har skrællet færdigt. Man kan tjekke om der er skrællet nok ved, at se om asparges har flere trævler efter den er blevet skællet. Det er særligt bunden man skal være opmærksom på.

Der findes en særlig aspargesskræller, men almindelig kartoffelskræller med bevægeligt blad kan sagtens bruges.

Fond af de kasserede ender og skræller:

Smid endelig ikke skræller og bunden ud. Hæld en liter vand i en stor gryde. De almindelige asparges og ender og skræller kommes i, sammen med 1 tsk. Salt. Tilsæt evt. 1 spsk. olien til vandet. Aspargesene koges eller dampes møre i vandet, i ca. 2 minutter og tages op.

Skræller og ender koges ind i ca. 30 minutter og fonden sis fra.

Fonden er til aspargessuppe eller som fond til kalv i asparges, eller som almindelig grøntsagsfond. Aspargesfonden kan fryses ned.

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Asparges hvide
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Asparges hvide blev sidst redigeret: maj 23rd, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/groentsager/asparges-hvide.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *