facebook-minmadopskrift

Kryddersnaps guide 5/5 (2)

Kryddersnaps guide – Lav din egen kryddersnaps

Af Min Madopskrift

 

Indsamling til kryddersnaps

Turen ud i naturen efter bær og forskellige ingredienser til kryddersnapsen, er en del af oplevelsen, når man laver sin egen kryddersnaps.
Undgå at indsamle på steder, hvor der er sprøjtet eller i grøftekanten lige ved en stærkt trafikeret vej.

Er du i skoven, så pas på og hold øje med skovflåter.

Læs grundigt i opskriften inden du tager ud, om bær og frugt skal være helt modne. Jo mere modne de er, des mere smag er der i bær og frugter.

Brug en skål, kurv eller glas til indsamlingen, rengør din høst for blade og insekter, inden du kommer hjem.

Hvad er kryddersnaps

En kryddersnaps er en essens af bær, rødder, nødder, blade eller frugt og lign. Som er lagt i et glas, og overhældt med snaps eller vodka.

Snaps eller vodka til kryddersnaps?

Man bruger Vodka – Triple distilled for at få en reneste smag som muligt. Vodka er desuden meget billigt spiritus.

Klar snaps er også meget brugt.

Tilsætning af sukker eller honning

Tilsætter du sødestoffer til din kryddersnaps, er det ikke en “rigtig” kryddersnaps mere, men en mere likør. Et godt eksempel er citronsnaps. Tilsætter du sukker og vand for du den kendte italienske citronlikør.

Filtrering

Når essensen har trukket færdig, filtreres den som regel gennem et kaffefilter eller et klæde.

Derefter kommes den filtrerede essens på en flaske eller glas og lagres.

Trækketid

Trækketiden varierer meget, men som tommelfingerregel skal friske og tørrede blade og urter filtreres fra efter nogle få timer og op til uge, mens bær, frugter og rødder skal trække fra en uge og op til flere år.

Som tommelfingerregel bliver kryddersnaps essensen bedre, jo længere den bliver lagret. Så udvikler smagsstofferne sig, urenheder bundfældes, og efterhånden udvikler nogle essenser også en smuk, gylden farve.

Men nogle snapse vinder ikke, tværtimod. Derfor er det vigtigt at læse opskriften grundigt, inden man går i gang.

Prøvesmagning

Nogle gange skal essensen lagres endnu længere end angivet i opskriften, andre gange er den drikkeklar. Smag dig frem

Essens bliver til kryddersnaps

Nogle kryddersnapsessenser skal drikkes med det samme, som f.eks. kvansnaps. Andre essenser som f. eks. Valnøddesnapsessenser, bliver gemt i helt op til 10 år, før de åbnes og fortyndes.

Når essensen er fortyndet med alkohol, og hældt en i flot flaske, skal den hvile mørkt og køligt igen, i min. 14 dage, så smagen kan sætte sig, og essensen bliver nu til kryddersnaps.

Tørring af bær og frugter

For at kryddersnapsen skal beholde alkoholprocenten oppe på ca. 37 % er det vigtigt, at der ikke kommer for meget frugt eller bærsaft i alkoholden. Derfor er det en god ide at tørre frugter og bær i ovnen inden de kommer i glasset.

Derudover øges smagen og aroma drastisk. Som de fleste krydderier du køber i butikker som også er tørret.

Tørring af bær og frugter sker ved 100 grader i en ovn i ca. en time alt efter størrelse.

Læs evt. mere her: Tørret frugt i ovn.

Servering.

Server kryddersnaps i små snapseglas. Kryddersnapse bør ikke være iskolde som almindelige snaps.

 

Kort beskrivelse
Navn på artikel
Kryddersnaps guide
Forfatter
Beskrivelse
I denne artikel fortæller vi hvordan du laver din egen kryddersnaps og hvad du skal bruge
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Kryddersnaps guide blev sidst redigeret: september 11th, 2017 af Bjørn Nielsen

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar >

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.
Krævede felter er markeret *



Tilbage til toppen

 
 

Swipe left/right for previous/next post