«

»

Print denne Indlæg

Hel kylling i ovn

Lækker hel kylling i ovn.

Sådan steger du hele kyllingen mør og brun.

Min madopskrifts råd: Vend kyllingen fire gange under stegningen, så bliver hele kyllingen mør og saftig!

Vi steger kyllinger hel og det er nemt at få både bryst og lår til at blive gode, hvis du har en god ovn. Problemet i billige ovne er, at varmen ikke bliver fordelt ordentligt, så der er jævn ens varme og ikke mest varme bagtil. Dette kan løses ved at dreje stegepladen midt i stegetiden, så bagsiden og forsiden skifter plads.

Af min madopskrift

Ingredienser hel kylling i ovn:
  • 1 stor kylling 1200 -1400 g
  • 1 spsk. smør
  • 2 spsk raps olie
  • 1. spsk. brun farin
  • 2 hele pressede hvidløg,
  • En kvist frisk rosmarin eller 1 spsk. tørret
  • Et par kviste frisk timian eller 1 spsk. tørret
  • 1 spsk. Paprika
  • 2½ dl hvidvin (kan erstattes med kyllingefond eller bouillon)
  • Salt og peber

Evt. til sovs af stegevæske kommes følgende i der koges lidt ind og smages til.

  • Maizena til jævning
  • 1/4 L fløde
  • Saft fra citron, eller vineddike (udelades hvis der er brugt hvidvin)
  • Lidt rørsukker
Fremgangsmåde hel kylling i ovn:

Begynd med at skylle krydderurter og kylling: Pil hvidløgene og knus dem med et knivblad eller pres dem. Kom halvdelen op i et ildfast fad sammen med halvdelen af timianen og rosmarin. Hæld lidt olie og smør hen over, bland lidt brun farin i, salt og peber og vend det hele godt sammen. Hæld hvidvinen ved.

Dup kyllingen grundigt med køkkenrulle – Krydr med salt, peber og paprika, og kom resten af timian, rosmarin og hvidløg ind i den. Læg kyllingen i fadet eller på en rist over fadet, med det ene ben op og læg et par smørklatter på den. Steg den i midten af ovnen ved 200 grader (ikke varmluft) i ca. 60 – 70 min. Smør kyllingen med stegevæske et par gange. Og vend den hver gang.

Tjek om kyllingen er færdig ved at skære forsigtigt ned ved et af lårene. Hvis det er helt klar saft, der løber ud, så er kyllingen færdig. Lad den hvile 10 minutter og parter så.

Tag nu noget af stegeskyen, si den og kog den lidt ind, tilsæt fløden og smag til med rørsukker, citronsaft eller vineddike (udelades hvis der er brugt hvidvin), salt, peber.

Server kylling med dit yndlingstilbehør

Tips til vellykket kylling fra min madopskrift

  • Ovnen skal opvarmes til 200 grader (brug ikke varmluft) med bradepande og rist, så de er varme, når kyllingen skal ind.
  • Skyl kyllingen udvendigt og indvendigt.
  • Dup grundigt tør udvendigt med køkkenrulle. Så bliver kyllingen lækker brun og sprød.
  • Eventuelle rester af dun og fjer, indvolde fjernes.
  • Fordel stegesky overalt på skindet med en spiseske et par gange under stegningen.
  • Pensle med stegesky giver en flot farve på den færdige kylling.
  • Brug ikke for meget smør, giver uønsket bismag.
  • Salt kylling indvendig og udvendig.
  • Smør risten med lidt olie, og læg kyllingen på den varme rist på siden med det ene lår opad. Efter ca. 20 minutter vendes kyllingen, så det andet lår kommer opad. Efter endnu ca. 20 minutter vendes kyllingen igen, så brystet vender opad til sidst.
  • Herefter skal kyllingen steges, indtil den er færdig
  • Bruges stegetermometer skal temperaturen vise over 70 grader, så er alle bakterier dræbt.
  • Kyllingen  tages ud af ovnen og hviler utildækket ca. 10 minutter et lunt sted.

Tips

En landkylling har meget mere kød og kraftige knogler, som giver den gode stegesky til saucen. Kyllinger fra burhøns, giver ikke samme gode smag, og det er svært at lave en fornuftig sauce.

Bruger du de billige kyllinger fra købmanden, kan du evt. servere en bearnaisesauce, hvis du laver kartofler til.

 

Giv op til 5 stjerner
Opskrifts Navn:
Hel kylling i ovn
Udgivet den:
Forberedelses tid:
Tilberedningstid:
Total tid:
Stjerner fået:
4 Based on 15 Review(s)

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/kylling/hel-kylling-i-ovn.html

3 comments

  1. Ricki

    det giver da ikke mening at kyllingen ligger i et fad på billedet. men der står den skal på en rist. og bradepande under, hvor kommer så fadet ind i billedet ?? :O

    1. Bjørn Nielsen

      Hej Ricki
      Tak for din henvendelse.
      Vi skriver i vejledningen: Læg kyllingen i fadet eller på en rist.
      Der er mange som foretrækker rist. Hvis man lægger kyllingen på en rist, bliver kyllingen tør og sprød på alle sider, og stegeskyen kan opsamles og laves til en lækker sauce. Men opsamler du stegeskyen løbende og vender kyllingen som vi har gjort på billedet, er det også fint.
      Mvh.
      Min Madopskrift

  2. Leoni

    Hejsa

    En lille tip som man evt. kan bruge

    I fadet under kyllingen, kan man lægge skiveskårne kartofler, skiveskårne gulerødder og skiveskåren pastinak.
    Dissse smøres med lidt olie og drysses med timian, spidskommen, karry, garam masala samt peber og salt.

    Fedtet der dysser ned fra kyllingen ovenpå kartofler m.m.laver det fantastiske tilbehør til kyllingen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

x

Har du set vores forrige opskrift:
Salat med feta og oliven
Salat med tomater, oliven og feta

Salat med tomater og oliven Af min madopskrift Til 4 personer. Ingredienser salat med tomater: 4 Tomater 1⁄2 Agurk 1⁄2...

Close