«

»

Print denne Indlæg

Kylling med hyldeblomst

Kylling med hyldeblomst og friske krydderurter

Til 4 personer

 

Frisk sommerkylling med koncentreret hyldeblomstsaft og friske krydderurter og krydderier.

Af Min Madopskrift

Ingredienser Kylling med hyldeblomst:

  • 1 stor kylling 1200 – 1400 g
  • 1 spsk. smør
  • 2 spsk. raps olie
  • 1. spsk. koncentreret hyldeblomstsaft
  • To skærme frisk hyldeblomst
  • En kvist frisk rosmarin eller 1 spsk. tørret
  • Et par kviste frisk timian eller 1 spsk. tørret
  • Et par kviste frisk estragon
  • 1 spsk. Paprika
  • 3 dl hvidvin (kan erstattes med vand, hvidvin, kyllingefond eller bouillon)
  • Salt og peber

Ingredienser smørstegte kartofler:

  • 1200 gram nye kartofler
  • timian frisk
  • Salt og peber
  • Smør og olie

Ingredienser til sauce:

Evt. til sovs af stegevæske kommes følgende i der koges lidt ind og smages til.

  • Maizena til jævning
  • 1/4 L fløde
  • Saft fra citron, eller vineddike (udelades hvis der er brugt hvidvin)
  • Lidt rørsukker
  • Whisky (Kan udelades)
  • Gorgonzola ost (Kan udelades)

Tilbehør til Kylling med hyldeblomst:

Smørstegte timian kartofler og dampede grøntsager. (Broccoli, gulerødder, blomkål)

Fremgangsmåde Kylling med hyldeblomst:

Begynd med at skylle krydderurter og kylling. Dup kyllingen grundigt tør med køkkenrulle.

Hak krydderurterne fint. Hæld lidt olie og smør over kyllingen, og fordel det.

Kom krydderurterne på kyllingen og hæld koncentreret hyldeblomstsaft ud over kyllingen.

Krydr med salt og peber og paprika.

Kom resten af timian, rosmarin og estragon ind i den.

Læg kyllingen i fadet. Hæld væsken i fadet, og pres hyldeblomster ned i væsken.

Steg den i nederst i ovnen ved 190 grader alm. ovn i ca. 60 – 70 min.

Smør kyllingen med stegevæske et par gange. Og vend den hver gang.

Hæld mere væske ved, hvis nødvendigt. Der skal være væske nok til saucen. Rør rundt i stegeskyen, da det bliver til en meget koncentreret “malt sirup”

Tjek om kyllingen er færdig ved at skære forsigtigt ned ved et af lårene. Hvis det er helt klar saft, der løber ud, så er kyllingen færdig.

Lad den hvile 10 minutter og parter så kyllingen.

Fremgangsmåde sauce af stegesky:

I mens tages noget af stegeskyen. Rør rundt i stegeskyen, så du får det gode mørke “malt sirup” med. Si den og kog den lidt ind, tilsæt fløden og smag til med rørsukker, citronsaft eller vineddike (udelades hvis der er brugt hvidvin), salt, peber.

Kom evt. whisky og gorgonzola i saucen og smag til.

Fremgangsmåde smørstegte kartofler:

Kog kartofler møre. Lad dem køle lidt ned. Kom smør og olie på panden og varm det op på middelkraftig varme.

Skyld timian og kom den over kartoflerne.

Steg nu kartoflerne gyldne og krydr dem med salt og peber.

Dampede Grøntsager:

Damp eller kog grøntsager møre.

Server Kylling med hyldeblomst med kartofler, sauce og dampede grøntsager.

 

Måske du også vil prøve vores nemme: Hel kylling i ovn.

 

Tips til vellykket kylling fra min madopskrift

  • Ovnen skal opvarmes til 190 grader (brug ikke varmluft), så den er varm, når kyllingen skal ind.
  • Skyl kyllingen udvendigt og indvendigt.
  • Dup grundigt tør udvendigt med køkkenrulle. Så bliver kyllingen lækker brun og sprød.
  • Eventuelle rester af dun og fjer, indvolde fjernes.
  • Fordel stegesky overalt på skindet med en spiseske et par gange under stegningen.
  • Pensle med stegesky giver en flot farve på den færdige kylling.
  • Brug ikke for meget smør.
  • Bruges stegetermometer skal temperaturen vise over 70 grader, så er alle bakterier dræbt.
  • Kyllingen  tages ud af ovnen og hviler ca. 10 minutter inden udskæring.

Tips

En landkylling har meget mere kød og kraftige knogler, som giver den gode stegesky til saucen. Kyllinger fra burhøns, giver ikke samme gode smag, og det er svært at lave en fornuftig sauce.

 

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Kylling med hyldeblomst
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Kylling med hyldeblomst blev sidst redigeret: juni 24th, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/kylling/kylling-med-hyldeblomst.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *