«

»

Print denne Indlæg

Langtidsstegt skinkesteg i ovn med whisky marinade

Langtidsstegt ovnstegt skinkesteg med rodfrugter

Af Min Madopskrift

Til 4 personer

 

Vi langtidssteger skinkestegen, men du kan sagtens lave den som en almindelig skinkesteg med en starttemperatur på 175 grader. Men så skal du komme folie eller bagepapir over sværen, da den ellers så risikere at blive sort.

Langtidsstegt skinkesteg med whisky marinade, er en virkelig skøn til hverdag eller fest. Marinaden som Min Madopskrift bruger, giver en meget velsmagende og lækker sprød svær.

Det er nødvendigt at bruge en skinkesteg af god kvalitet og som ikke er for saltet, for at få det bedste resultat.

Bruger du vores fremgangsmåde her, får du en mør og meget saftig steg, med en fantastisk smag.

Ingredienser Langtidsstegt skinkesteg:

  • Ca. 1.2 kg Skinke
  • Salt og peber
  • Rapsolie

Rodfrugter:

  • 1.5 til 2 kg. Blandede rodfrugter af hvad du har i huset F.eks.:
  • Kartofler
  • Gulerødder
  • Persillerod
  • Pastinak
  • Porer
  • Knoldselleri
  • Jordskokker
  • Rødbeder
  • Løg eller skalotteløg
  • Hvidløg

Krydderier:

  • Timian
  • Rosmarin
  • Salt og peber

Sauce:

  • Bearnaise sauce eller sauce af stegesky

Marinade:

  • 1 dl brun farin
  • Salt og peber
  • 4 cl. Whisky, f.eks. Tullamore Dew
  • 1 spsk. dijonsennep

Fremgangsmåde Langtidsstegt skinkesteg:

Skyld og rens, skræl alle rodfrugter og skær dem ud i passende stykker. Brug f.eks. 70 % kartofler og resten andre rodfrugter.

Kom rodfrugter op i et ildfast fad. Drys krydderier over. Kom lidt smør eller olie i, og fordel fedtstoffet på alle rodfrugter.

Sæt nu ovntemperaturen til mellem 80 og 120 grader. Jo lavere temperatur, jo mere mørt bliver kødet, men mindre saftigt.

Vores skinkesteg er stegt ved 120 grader, som vist nedenunder.

Forvarm ovnen til ønskede temperatur f. eks 120 grader alm. ovnvarme.

Tag skinken ud af pakningen og kig den efter. Rids oversiden i store firkanter på ca. 1,5 cm.

Smør oversiden med lidt rapsolie.

Sæt skinken på en rist lige over rodfrugterne i ovnen og sæt et stegetermometer i stegen.

Rør marinaden sammen.

Hold øje med hvornår rodfrugter er møre, det gøres ved at stikke en strikkepind ind i dem. Kan du ikke stikke strikkepinden nemt igennem, er de ikke færdige.

Når temperaturen er præcis 60 grader i skinkestegen, smøres marinaden på sværen.

Skru ovnen op på 200 eller 220 grader, og hold øje med stegen. Sluttemperaturen skal være 70 – 72 grader, præcis.

Kom bagepapir eller folie over sværen, hvis sværen begynder at blive mørk.

Tag stegen ud af ovnen, og lad den hvile 15 minutter.

Lav saucen eller dip nu.

Rodfrugter kan også spises som de er eller med en klat koldt smør.

Server langtidsstegt skinkesteg straks.

Summary
recipe image
Recipe Name
Langtidsstegt skinkesteg i ovn med whisky marinade
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
31star1star1stargraygray Based on 17 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Langtidsstegt skinkesteg i ovn med whisky marinade blev sidst redigeret: januar 26th, 2015 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/langtidsstegning/langtidsstegt-skinkesteg-ovn-med-whisky-marinade.html

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Britta

    Hvor lang tid skal den stege?

  2. Bjørn Nielsen

    Hej Britta
    Det er svært at sige, da der er forskelle på ovne. Brug stegetermometer, så går det ikke galt.
    Beregn i hvert fald, to timer til stegningen i ovnen, ved vores fremgangsmåde.

    Jo lavere temperatur, jo længere stegetid.

    Håber det hjælper dig lidt !

    Mvh.
    Bjørn

  3. Karen

    Min steg vejer 3 kg. Hvor lang tid før tænker du den skal i ovnen for at langtidsleje? Tre timer?

  4. Bjørn Nielsen

    Hej Karen
    Jeg tror du skal beregne længere tid! Men brug et stegetermometer, så går det ikke galt.
    Hvis du vil afkorte stegetiden, kan du skrue lidt op for temperaturen.

    Mvh.
    Bjørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *