«

»

Print denne Indlæg

Pulled pork med coleslaw i Römertopf

Pulled pork med coleslaw langtidsstegt

Af Min Madopskrift

Til 4 personer

 

Man kan købe sin pulled pork hos velassorterede supermarkeder, og nogle er faktisk ganske udmærkede. Men du kan også lave din pulled pork helt fra bunden.

Pulled pork laves af skulderen på grisen. Man kan også bruge en nakkefilet.

Herefter bliver kødet gnubbet ind i en rub (krydderblanding) for derefter at blive langtidsstegt ved meget lav varme.

Pulled pork bliver efter den originale opskrift grillet i en grill på trækul i meget lang tid. Det giver en lækker røget smag.

Min Madopskrift, laver vores pulled pork i Römertopf i ovnen, for nemhedens skyld.

Det giver selvfølgelig ikke helt sammen smag, men det er meget nemmere at gå til for de fleste.

 

Ingredienser Pulled pork med coleslaw i Römertopf:

1 kg svineskulder eller nakkefilet

Ingredienser Pulled Pork Rub:
  • 1 løg hakket fint
  • Peber stødt
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sennepspulver
  • 3 spsk. brun farin,
  • 2 spsk. stærk paprika, evt. røget paprika
  • ½ tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. chilikrydderi (mild chili)
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 spsk. olie
  • 1 dl. æblecider eddike eller vineddike
  • 3 spsk. tomatpure
  • Vand
Tilbehør:

Burgerboller, Barbecuesauce, pommesfrites, vinegarsauce og coleslaw til servering.

Lav tilbehøret som anvist i links eller køb det.

Fremgangsmåde Pulled pork med coleslaw i Römertopf:

Bland 1 spsk. brun farin, paprika, sennepspulver, spidskommen,chili, cayennepeber, 1 tsk. salt og ½ tsk. peber i en lille skål.

Gnid krydderiblandingen godt ind over hele svinekødet.

Kom det i fad og dæk det til, og sæt det i køleskabet i mindst 12 timer.

Varm olien i en stor stegepande; tilsæt svinekød og svits kødet hele vejen rundt ved at dreje kødet under stegning. Gør dette indtil kødet er brunet på alle sider. Svits løg med de sidste minutter.

Dette tager ca. 5 minutter.

Fjern svinekød og kom den i Römertopf. Har du ikke en Römertopf, så kan du bruge en gryde som kan tåle at komme i ovnen. Uden gryde risikerer du at kødet bliver tørt og sort på toppen.

Pisk 1 dl vand ind i fedtet og løget på stegepanden. Indholdet hældes over i en lille gryde der står på lav varme.

Tilsæt eddike, tomatpuré, de resterende 2 spsk. brun farin og tilsæt lidt vand til og pisk det sammen. Hæld blandingen over svinekødet, så den er næsten dækket.

Sæt ovn på 80 grader almindelig varme.

Sæt låget på Römertopf og steg og kog kødet på lav varme i ca. 12 timer.

De sidste to timer af tiden i ovnen, sis væsken fra Römertopf over i en gryde og låget tages af på Römertopf, resten af tiden i ovnen, så overfladen kan blive sprød og perfekt.

Fjern svinekød og sæt den på et skærebræt.

Væsken i gryden, bringes i kog og halveres, i ca. 10 minutter. Krydr evt. med salt op peber.

Brug to gafler eller dine hænder til at trække det møre kød fra hinanden.

  • Kom kødet på et fad
  • Sæt burgerboller på bordet
  • Barbecue sauce
  • coleslaw
  • Kom den reducerede stegevæske (vinegarsauce) i en skål

Server Pulled pork med al tilbehøret.

 

Tips til Pulled pork med coleslaw i Römertopf

Du kan hælde lidt af vinegarsaucen over kødet så den kan suge lidt af væsken først.

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Pulled pork med coleslaw i Römertopf
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 4 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Pulled pork med coleslaw i Römertopf blev sidst redigeret: juni 2nd, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/langtidsstegning/pulled-pork-med-coleslaw-i-romertopf.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *