«

»

Print denne Indlæg

Bøf med bløde løg og brun whiskysauce

Bøf med bløde løg i pande

Til 3 personer

 

Bøf med nye kartofler og masser af bløde løg, er en dansk nationalmenu. Vil du variere smagen i saucen og lave en lækker flødesauce med whisky, skal du prøve denne virkelig gode opskrift.

Derudover, kan retten laves på under en halv time.

Bøf med bløde løg og brun whiskysauce; Smager så fuglene synger!

 

Af Min Madopskrift

Ingredienser Bøf med bløde løg og brun whiskysauce:

  • 600 gram hakket oksekød
  • 500 gram nye kartofler
  • 2 store løg
  • 2 cl Whisky
  • 2 dl. Fløde
  • Paprika
  • Knivspids Ras el Hanout Marokkansk krydderi. (Kan udelades)
  • Olie og margarine til stegning.
  • Salt og peber

Tilbehør:

  • Dampede grøntsager

Fremgangsmåde Bøf med bløde løg og brun whiskysauce:

Skrub eller skræl kartoflerne og kog dem forsigtigt møre i letsaltet vand.

Imens findes de andre ingredienser frem.

Form det antal bøffer der ønskes.

Krydr bøfferne godt med paprika og peber, lidt Ras el Hanout og salt og på hver side.

Pil og skræl løget og skær det i ringe eller skiver.

Tag en stor pande og kom margarine og olie på.

Lad det bruse op, og svits så løgene i fedtstoffet. Når løgene er møre og har fået lidt farve, hældes de i en dyb tallerken og stilles til side.

Kom ekstra olie og margarine på panden og steg nu bøfferne i fedtstoffet.

Steg bøfferne ca. 2 minutter på hver side.

Damp grøntsagerne eller kog dem.

Tag bøfferne op og kog nu panden af med fløden og whisky.

Jævn evt. saucen med lidt maizenamel eller meljævning, hvis der ønskes en lidt tykkere sauce.

Kom bøfferne tilbage i saucen. Kom løgene ovenpå og giv det hele lidt varme.

Server Bøf med bløde løg og brun whiskysauce i panden på bordet.

Anret kogte kartofler og dampede grøntsager ved siden af.

 

Tips til Bøf med bløde løg og brun whiskysauce

Der kan kommes et spejlæg ovenpå hver bøf, hvis dette ønskes! Smager herligt

 

FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Bøf med bløde løg og brun whiskysauce blev sidst redigeret: juni 12th, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/oksekoed/boef-med-bloede-loeg-og-brun-whiskysauce.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *