«

»

Print denne Indlæg

Italiensk farsrulle – Italiensk farsbrød

Italiensk farsrulle med kartoffelgratin

Af Min Madopskrift

Til 4 personer

 

Italiensk farsrulle eller Italiensk farsbrød er en meget aromatisk ret. De sydlandske krydderier bliver meget fremhævet og forstærket i kompakte retter. Man kan næsten kalde det en eksplosion af duft og velsmag som breder sig i huset og i munden. Der skal bruges rester af daggammelt brød i denne ret, og retten ligger i den billige ende af skalaen prismæssigt.

Ingredienser fars: 

  • 3 skiver franskbrød uden skorper
  • 2 dl sødmælk
  • 250 g hakket svinekød
  • 250 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • 1 tsk. groft gourmetsalt
  • Frisk kværnet peber
  • 1 tsk. tørret oregano

Fyld:

1 stort løg

3 spsk. frisk hakket persille

100 g mild ost

Fremgangsmåde:

  • Udblød franskbrødsskiverne i mælken.
  • Rør brødblandingen med kød, æg og krydderier.
  • Bred farsen ud på et stykke bagepapir i en firkant 20×30.
  • Fordel løg og persille sammen med ost i tynde skiver over farsen.
  • Rul denne som en roulade mod den korte side.
  • Læg farsrullen uden bagepapir i et smurt ovnfast fad.
  • Bag den i ovnen i ca. 60 minutter, ved 200 grader. De sidste 20 minutter skrues ned til 180 grader.

Ingredienser til kartoffelgratin:

  • 1.5 kg faste kartofler
  • Smør til fadet
  • 4 æg
  • 4 dl. sødmælk
  • 4 dl piskefløde
  • 1 stort, fintrevet fed hvidløg
  • 2 tsk. groft salt
  • ¼ tsk. friskkværnet peber
  • ¼ tsk. friskrevet muskatnød
  • 200 g revet emmentaler ost eller almindelig revet ost

Fremgangsmåde:

Skræl eller skrub kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver. Skyl dem, så stivelsen forsvinder, og tør dem grundigt i et rent tørt viskestykke.

Smør et stort ovnfast fad ind med smør.

Pisk æg, mælk og fløde sammen.

Put kartoffelskiverne i en stor skål og vend dem rundt med hvidløg, salt, peber og muskatnød. Fordel halvdelen af skålens indhold i det ovnfaste fad. Drys halvdelen af osten over.

Læg resten af kartoffelskiverne i fadet og hæld blandingen af æg, mælk og fløde over.

Hold øje med kartoffelgratin

Slut af med resten af osten og bag din kartoffelgratin i ca. 40 min. ved 200°. De sidste 10 minutter på 220 grader, hvis kartoffelgratin ikke er blevet gylden.

Hold øje med overfladen til sidst og læg evt. et stykke bagepapir over, så osten bliver gylden og ikke branket. Og skru ned for varmen i stedet.

Tilbyd kartoffelgratin og en salat til. Hvis der drikkes rødvin til, skal du finde en rødvin som passer til let krydret mad, da retten er krydret.

 

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Italiensk farsrulle
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
3.51star1star1star1stargray Based on 4 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Italiensk farsrulle – Italiensk farsbrød blev sidst redigeret: september 19th, 2013 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/rester/italiensk-farsrulle-italiensk-farsbroed.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *