«

»

Print denne Indlæg

Krebsehalesalat med hjemmelavet dressing

Krebsehalesalat

Antal: 2 personer

Tid: 15 min.

 

Som i nok har lagt mærke til, er jeg helt vild med salater! Jeg elsker at lave en masse forskellige og spiser sjældent den samme salat 2 gange i træk.

Så nu har jeg lavet en lækker og frisk salat som (hvis i er til skaldyr), helt sikkert vil elske!

Rejer spiser vi jo så tit. Både kogte, stegte, friske osv. Så denne gang har jeg prøvet noget nyt – krebsehaler og Krebsehalesalat!

Jeg synes dette skaldyr bliver overset i forhold til rejerne, fordi de smager faktisk rigtig lækkert hvis de bliver serveret, på den rigtige måde.

Af Julie Fie – Min Madopskrift

Det skal du bruge til Krebsehalesalat

* En bøtte krebsehaler

* Salat (Iceberg er klart min favorit)

* Agurk

* Tomat

* Løg/rødløg – hvad du er mest til eller begge dele

* Peberfrugt (jeg er helt klart mest til rød!)

* Avocado

* Feta (hvis du tænker på kalorierne, kan du købe fedtfattig feta – smager også rigtig lækkert, hvis du køber dem med smag af hvidløg/persille eller anden smag).

 

Nødder kan også tilsættes i salaten. Det smager rigtig lækkert! Både cashew nødder, peanuts, solsikke kerner, græskar kerner, pinjekerner, majssnack, croutoner og hvad du ellers kan komme på. Alt er rigtig lækkert og med til at give god smag i sådan en salat her 🙂

– Et godt tip, hvis du vil prøve noget nyt og lidt sundere, er at lave rugbrødcroutoner. Det smager helt fantastisk og er også rigtig sundt!

Det du gør, er at du tager et helt stykke rugbrød og lægger det på panden.

Så kommer du lidt hvidløgsolie, salt, peber og oregano på og vender det når det er sprødt på den ene side og tilsætter krydderier og olie igen osv. indtil det er så sprødt, som du synes og smagen som du vil have det.

Herefter smuldrer du rugbrødet hen over salaten ELLER du kan servere det i stedet for brød og smør/hvidløgsbrød ved siden af retten med lidt smør/hvidløgs pikant ost til. det smager helt fantastisk! 🙂

* OBS! du kan altid vælge ingredienserne fra eller til som du har lyst til 🙂

Fremgangsmåden Krebsehalesalat

Her skærer du bare alle grønsagerne ud og lægger det hele i en stor skål.

Krebsehalerne skal bare udtømmes for vand og så ned i salaten, sammen med det andet.

Dressing til Krebsehalesalat

– Dressingen er hjemmelavet og hertil skal du bruge:

* Cremefraiche

* Lidt ketchup

* Paprika

* Salt og peber

– Her blander du bare ingredienserne sammen og smager til. Man ved bedst selv, hvordan man lige vil have det smagsmæssigt, mht. hvor gennemtrængende ketchup smagen skal være osv.

Prøv også min opskrift Spicy rejer med grøntsager

Rigtig god fornøjelse og hav et dejligt forår 🙂

Mvh. Julie Fie Geisle

Madskribent på Min Madopskrift

– har du spørgsmål/ris/ros til opskriften er du velkommen til at skrive en kommentar under opskriften eller sende en mail til mig på:

Juliefiegeisle@hotmail.com

 

FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Krebsehalesalat med hjemmelavet dressing blev sidst redigeret: marts 10th, 2015 af Julie Fie

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/skaldyr/krebsehalesalat-med-hjemmelavet-dressing.html

1 kommentar

  1. tina nymann

    Lækker variant af tun salaten, som man nok kan blive en anelse træt af i længden;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *