«

»

Print denne Indlæg

Hjemmelavet tørret frugt

Hjemmelavet tørret frugt – Lækkert og blødt

Til ca. 2 bageplader

 

 

Du kan bruge denne opskrift som ”sund slik” da det nærmest må betegnes som slik eller snack.

Følger du opskriften, får du Hjemmelavet tørret frugt, som er blødt og lækkert i konsistensen.

Det er rigtig nemt at lave hjemmelavet tørret frugt, men det skal gøres på den helt rigtige måde, før resultatet bliver rigtigt godt.

Der er to typer af tørret frugt, nemlig:

  1. helt tørt og ofte sprødt frugtkød
  2. alm. tørret frugt, som har gummiagtigt frugtkød.

Læs lidt mere om de to typer tørring herunder.

Tørret frugt – Knaser og er sprødt

Frugt der er tørret i meget lang tid, ofte flere dage udenfor i solen eller i specielle ovne. Frugten er ofte skåret i skiver, og vendes ofte, så tørringen bliver perfekt.

Konsistensen er tør og knasende hos nogle frugter og gummiagtig ved andre. Lang holdbarhed.

Hurtig tørret – gummiagtigt som vingummi og lakrids

Frugt der er tørret i solen eller i ovn i ca. 6 – 8 timer. Konsistensen er blød og ”slikagtig” Kort holdbarhed i op til 14 dage på et mørkt, køligt og tørt sted.

Denne opskrift er på hurtig tørret, Hjemmelavet tørret frugt.

Du kan bruge næsten alle slags frugter til tørret frugt. Se mere nederst.

Af Min Madopskrift

Du skal bruge moden frugt. Umoden eller overmoden frugt giver ikke et godt resultat. Du kan variere frugten, se vores forslag til frugter nederst.

Ingredienser blandet hjemmelavet tørret frugt
  • 1 honningmelon
  • 1 papaja – papaya
  • 4 kiwi
  • 2 pærer, gerne conference pære
  • 2 æbler
  • 1 mango
  • 250 gram sukker
  • 2 ½ dl. vand
  • 2 citroner
Fremgangsmåde Hjemmelavet tørret frugt

Kog en sukkerlage af vand og sukker og sæt det til afkøling.

Pres citroner og kom saften i en dyb tallerken.

Skyld æbler pærer i lunken vand.

Skræl mango, kiwi, papaja og honningmelon og skær frugt ud i ca. 3 – 5 mm tykke skiver.

Udhul æblet og fjern kernehus. Skær æblet i halve eller hele ringe.

Udhul pæren og fjern kernehus, hvis der er et. Skær pæren i hele ringe.

Dyp nu først æblet i citronsaft, og dernæst godt i sukkerlagen.

Fordel frugten på en bageplade beklædt med bagepapir. Frugten skal ligge tæt, da den svinder under tørringen, men frugten må ikke røre hinanden.

Gør det samme med resten af frugten til du har en, to eller tre fyldte plader.

Tænd ovnen på 80 grader varmluft og sæt pladerne ind i ovne.

 

Du kan også lægge frugten på bageristen, så går tørreprocessen hurtigere, da frugten så kan komme af med fugten på begge sider.

Alternativt til bageplade med bagepapir, kan du ligge stykkerne på en rist eller en bageplade med et bomuldsklæde som stykkerne ligger på. Klædet skal så med i ovnen, under hele tørringsprocessen.

 

Åben ovnlågen engang imellem, så fugten i ovnen kan slippe væk.

Efter ca. 6 timer har du dejlige, bløde og lidt gummiagtige frugtstykker, lige til at spise med det samme.

Kom dem i et tæt glas eller bøtte, når de er kølet ned.

Anvendelse af tørret frugt

Hurtig tørret frugt kan bruges som snacks til hverdag eller når der er gæster, slik, på grøden, ovenpå havregryn, ovenpå yoghurt, som ekstra fyld i mysli, dessert, tilbehør til madpakken, kun fantasien sætter grænsen.

Man kan tørre næsten alle frugter. Disse synes vi er særligt gode

Ananas, æbler, pærer, ferskner, nektarin, abrikoser, mango, papaja, melon, kiwi, banan, sveskeblommer

Opbevaring

Hurtigt tørret frugt opbevares bedst i helt tætte dåser, glas eller plastbøtter.

Prøv også Müslibar opskrift

 

Tips til Hjemmelavet tørret frugt

Ønsker du mere ensartet og flad tørret frugt, laves der en bageplade med frugt, hvorpå du lægger et stykke bagepapir ovenpå frugten. Kom endnu en bageplade ovenpå med noget vægt på, der kan tynge pladen ned over frugten.

Tørre tiden i ovnen forlænges ved denne metode.

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Hjemmelavet tørret frugt
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Hjemmelavet tørret frugt blev sidst redigeret: marts 16th, 2015 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/snacks-opskrifter/hjemmelavet-toerret-frugt.html

3 kommentarer

  1. tina nymann

    – og det smager af frugt og ikke af den plasticpose det har ligget i hos købmanden;-)

  2. Mille

    Hvorfor skal den gode frugt ødelægges af sukkerlage?
    Når man spise tørret frugt er det jo nok fordi man vil undgå den sukkerholdige slik, og i stedet nøjes med det naturlige frugtsukker!

    1. Bjørn Nielsen

      Hej Mille
      Tak for din kommentar.
      Frugten holder længere,ser pænere ud og bliver mindre syrlig ved brug af sukker.

      Men spiser du den tørrede frugt hurtigt og kan lide frugten uden sukker, skal du helt klart tørre frugten uden tilsat sukker, som du selv skriver.

      Hilsen
      Bjørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *