«

»

Print denne Indlæg

Ungarsk gullasch suppe

Ungarsk gullasch suppe klassisk opskrift

Til 4 personer

 

Ungarsk Gullasch suppe er en meget velsmagende suppe, som du vil få serveret på næsten alle ungarske spisesteder. Alle har de deres eget lille særpræg, som gør deres suppe helt specielt.

Fælles for dem alle er dog, at der bruges oksekød og paprika af bedste kvalitet. Vi serverer kogte ris til vores gullasch suppe, men der kan også bruges kartoffelmos. Serveres suppen som forret, skal der ikke være andet tilbehør end flutes.

Ingredienser Ungarsk gullasch suppe:

  • 600 gram mørt oksekød skåret i firkanter
  • 200 gram bacon, skåret i firkanter, eller aflange stykker
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 lille dåse Tomatpure, koncentreret
  • Olie
  • 2 alm. løg, skåret i halve ringe
  • ½ til 1 rød chili, hakket i morter, eller meget finthakket.
  • 1½ l vand
  • 4 gulerødder skåret eller snittet i små strimler eller halve skiver
  • 1 laurbærblad
  • 2 spsk. paprika
  • salt og peber
  • 2 stk. porrer, skåret i små skiver
  • 4 kartofler, skåret i skiver
  • 1 grøn eller rød peberfrugt, skåret i strimler
  • Persille, grofthakket
  • Hvidløg, skåret i små stykker
  • Flutes
  • Maizena mel

Pynt:

  • Persille, friskhakket
  • Ristede brødterninger
  • Creme fraiche 38 %

Fremgangsmåde Ungarsk gullasch suppe:

Kødet skæres i firkanter. Skær bacon i terninger.

Hæld lidt olie og margarine i en stor tykbundet gryde og varm det op. Kom bacon på panden og svits det.

Tag bacon af panden og kom det i en dyb tallerken.

Kom kødet på og svits det i stegefedtet, til det har fået lidt farve. Tilsæt evt. mere fedtstof. Tilsæt to spiseskefuld paprika og svits det med 1 minut.

Tilsæt grofthakkede løg og svits dem med i ca. 2 minutter. Kom tomatpure i og rør det ud.

Rør rundt og kom resten af grønsagerne i gryden. Krydr med salt og peber.

Tilsæt vand, flåede tomater og laurbærblad.

Smag til med salt og peber.

Kog op til det hele kommer i kog. Skru ned og lad suppen simre i et par timer.

Rør rundt i gryden i ny og næ.

Rør derefter et par spiseskefulde Creme fraiche 38 % ud i suppen, for smagen og konsistensens skyld.

Tag noget daggammelt brød og skær brødet i små terninger. Rist terninger i lidt smør på panden.

Hak en stor håndfuld persille og kom det i gryden, inden servering og rør rundt.

 

Servering af Ungarsk gullasch suppe:

Tag en dyb tallerken og hæld en god portion op.

Drys med friskhakket persille. Kom lidt ristende brødterninger i suppen og læg et flutes og lidt smør på en tallerken.

 

Måske du også vil prøve vores kartoffelsuppe med porrer

 

Tips til Ungarsk gullasch suppe

Du kan variere fyldet i suppen med lidt knoldselleri, persillerod, pastinak, jordskokker og lign.

Du kan lave kartoffelmos, som du serverer til suppen.

Du kan lave kogte hvide ris, som du serverer til suppen.

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Ungarsk gullasch suppe
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Ungarsk gullasch suppe blev sidst redigeret: juni 28th, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/supper/ungarsk-gullasch-suppe.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *