«

»

Print denne Indlæg

Frikadeller med stuvet hvidkål

Frikadeller med stuvet hvidkål – klassisk opskrift

 

Frikadeller med stuvet hvidkål, er en gammel dansk klassisk ret, som består af få ingredienser. Det er den gode sauce og den mættende fornemmelse, som gør, at denne gamle klassiske menu, stadig spises i hele Danmark.

Frikadeller med stuvet hvidkål er en herlig sund, nem og lækker hverdagsmad.

 

Af Min Madopskrift

Ingredienser frikadeller:

  • 500 g magert, hakket svin og kalvekød
  • 1 dl mel eller havregryn
  • 1 æg
  • 1 stort fintrevet løg
  • 1 ½ dl mælk
  • 1 dl pilsnerøl (Kan sagtens erstattes af mælk)
  • Friskkværnet peber
  • 1 tsk. salt
  • Margarine til stegning

Ingredienser stuvet hvidkål:

  • ½ alm. hvidkålshoved
  • Ca. 2 liter vand, eller så hvidkålen er helt dækket (ved kogning i gryde)
  • ½ tsk. salt

Sauce til stuvet hvidkål:

  • 3 spsk. hvedemel
  • 5 dl mælk
  • Margarine
  • 1 knsp. stødt muskat

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne i en stor skål. Hold evt. lidt af mælken tilbage.

Rør farsen grundigt, til en ensartet fast konsistens. Tilsæt evt. det sidste mælk.

Lad farsen hvile i køleskabet i en time.

Steg frikadellerne sprøde og gyldne i margarinen ved middel varme.

Hvidkål:

Snit hvidkålshovedet i tynde strimler.

Tag en dampkoger eller speciel gryde til at dampe grøntsager med, kom vand i og damp hvidkålen mør under låg.

Det tager ca. 5 til 10 min.

Har du ikke en dampkoger, koges hvidkålen mør i lidt let saltet vand. Det tager lidt længere tid. Beregn fra 10 til 15 min.

Tag et stykke hvidkål op og mærk om den er mør. Giv evt. hvidkålen længere tid.

Sauce:

Tag en saucegryde og tænd på middel varme. Ryst en meljævning af mel og mælk. Lav saucen ved, at varme det meste af mælken op og tilsætte meljævningen lidt af gangen, indtil saucen har den rette konsistens.

Smag til med muskatnød, salt og peber.

Sovsen må gerne være lidt tyk i konsistensen, da hvidkålen tilfører saucen vand, og derved bliver lidt tyndere.

Tilsæt hvidkålen og rør den godt ud i saucen.

Lad stuvningen simre og samle sig i ca. 5 min.

Smag til med salt, peber og muskat.

 

Tips:

Saucen smager endnu bedre, hvis du koger lidt grøntsager f.eks. gulerødder og porrer i en anden gryde, og erstatter noget af mælken med grøntsags vand.

Frikadellerne kan smages til med forskellige tørre krydderier, hakkede krydderurter og finthakkede grøntsager.

Spidskål kan erstatte hvidkål

 

Summary
recipe image
Recipe Name
Frikadeller med stuvet hvidkål
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
41star1star1star1stargray Based on 1 Review(s)
FavoriteLoadingFøj opskrift til favoriter

Frikadeller med stuvet hvidkål blev sidst redigeret: juni 13th, 2014 af Bjørn Nielsen

Permanent link til denne artikel: http://minmadopskrift.dk/svinekoed-og-flaeskekoed/frikadeller-med-stuvet-hvidkaal.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *