Saftig ribbensteg med sprød svær kan sagtens laves i airfryer. Det er hurtigt, nemt og med et fantastisk resultat. Her serveres den sprøde ribbensteg med klassisk kartoffelmos, kogt blomkål og kogt rødkål.
Vi tager det overskydende stegefedt og bruger det til at give kartoffelmosen ekstra smag og dybde.
Her får du en ægte dansk favorit i en moderne version.
Prøv også: ribbensteg i airfryer eller langtidsstegt ribbensteg
Indhold i opskrift - Hop til:

🍽 Inden du går i gang
Inden du går i gang med opskriften er her nogle ting du skal være opmærksom på:
Svær & snit:
Sørg for, at sværen er ridset helt ned til fedtet, men ikke ned i kødet. Det er afgørende for sprød svær.
Plads i airfryer:
Ribbenstegen må helst ikke røre siderne. Luft omkring kødet giver jævn varme og sprødere svær. Den vil dog trække sig lidt sammen under stegningen og svinde lidt ind.
Krydderier i sværen:
Pres presset hvidløg ned mellem sværen sammen med groft salt og tørret timian – det giver både smag til kødet og aroma til fedtet.
Gem stegefedt:
Hæld det overskydende fedt fra airfryeren over i en skål – det skal bruges til kartoffelmosen.
⏲️ Klargøring / Tilberedning / Samlet tid / Antal
Klargør: 15 minutter. Arbejdstid: 5 min. Tilberedning: 45 min. Samlet tid: 1 time. Opskrift: til 4 personer.

🥘 Ingredienser – Indkøbsseddel
Herunder er alle ingredienser der bruges i opskriften. Vi foreslår også andre alternativer til ingredienser. Hvis du ønsker at bruge andre ingredienser, skal du huske at ændre eller tilføje dem. Du kan bruge ingredienslisten herunder som indkøbsseddel.
Ribbensteg
- 1 ribbensteg med svær (ca. 1 til 1,2 kg)
- Groft salt, ca. 2 tsk.
- 2 eller 3 fed hvidløg, presset
- 1 tsk tørret timian
Kartoffelmos
- 1000 g kartofler
- 2 stk. gulerødder
- 1 spsk. smør (efter smag)
- 2 dl fløde (eller mælk)
- 2 spsk. vand (kogevand fra kartofler)
- 1 tsk. salt og peber
- 4 dl stegefedt (til at overhælde kartoffelmosen)
Tilbehør
- 1 blomkål (kogt)
- Rødkål (hjemmelavet eller færdiglavet)
🔪 Fremgangsmåden i enkle trin
Her ses hele den samlede fremgangsmåde i nummerere trin. Her finder du også alternativer til fremgangsmåder. Hele opskriften inkl. ingredienser, kan ses samlet i afsnit “opskrift med noter”.
1. Forbered ribbenstegen
Gnid sværen grundigt med groft salt. Pres hvidløg og pres det godt ned mellem sværene. Drys med tørret timian og tryk det godt ned også. Sørg for, at krydderierne fordeles jævnt mellem sværene.
Der må kun være salt og ikke andre krydderier ovenpå sværen, da de brændes sorte pga. af varmen. Er sværen ikke skåret helt ud til siderne, skærer du den helt der ud. På den måde kan dampen kan slippe ud og væk.
2. Tilbered ribbensteg i airfryer
Kom en lille kop vand i bunden af skuffen. Kom risten på. Læg ribbenstegen i airfryer-kurven med sværen nedad de første 20 min. under tilberedningen.
Tilbered ved 180 °C i ca. 45–55 minutter, indtil sværen er sprød og kødet saftigt.
Hæld evt. løbende overskydende fedt fra og gem det. Vend evt. stegen en halv omgang når sværen er let gylden, så du sikrer en ensartet stegning i begge ender.
3. Kog kartofler og blomkål
Skræl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.
Del blomkålen i buketter og kog dem møre, men med let bid.
4. Lav kartoffelmosen
Mos kartoflerne med smør og lidt mælk eller fløde.
Tilsæt gerne noget af stegefeddet fra ribbenstegen, og smag til med salt og peber. Det giver en fyldig og intens smag.
5. Servering
Skær ribbenstegen i skiver og server med kartoffelmos, kogt blomkål og rødkål. Eventuelt med ekstra stegefedt over mosen ved bordet.

💭❓ Tips og FAQ
Her får du 5 tips og en faq til opskriften:
Vælg den rette ribbensteg
Fjern sener og hinder på selve kødet og skær sværen helt ud til siden, så kødet er rent og sværen åbnes pænt. En ren overflade gør, at sværen bliver sprød, og krydderierne sidder bedre.
Rids sværen korrekt
Sørg for at ridse helt ned til fedtet, men ikke ned i kødet. Det giver jævn sprødhed og sikrer, at hvidløg og timian kan trænge ind.
Brug stegetermometer
En kernetemperatur på 63–65 °C giver saftigt kød. Overtilberedning gør ribbenstegen tør.
Gem stegefedt
Hæld overskydende fedt fra airfryeren og brug det til kartoffelmosen. Det giver ekstra smag og gør mosen mere fyldig.
Lad kødet hvile
Lad stegen hvile i 10 minutter efter tilberedning, det gør kødet mere saftigt og gør det nemmere at skære pæne skiver uden, at svær eller fyld glider ud.
❓ FAQ
Her er en lille FAQ til opskriften:
Ribbenstegen tilberedes i ovn ved 200 °C. Tilberedningstiden bliver længere, og sværen kan kræve ekstra grillfunktion til sidst for at blive helt sprød
Sørg for, at sværen er ridset korrekt, gnid godt med salt og placer presset hvidløg og timian mellem sværen. Tilbered ved høj varme til sidst, hvis sværen mangler sprødhed.
📋 Komplet opskrift med noter
Ribbensteg i airfryer med kartoffelmos
Bedøm opskriften ⭐ Hvor mange stjerner får den? ⭐⭐⭐⭐⭐
Udstyr
- 1 Airfryer
Ingredienser
Ribbensteg
- 1 stk. ribbensteg (med svær ca. 1 til 1,2 kg)
- 2 tsk. salt (groft)
- 3 fed hvidløg (presset)
- 2 tsk. timian (tørret)
Kartoffelmos
- 1000 g kartofler
- 2 stk. gulerødder
- 1 spsk. smør (efter smag)
- 2 dl fløde (eller mælk)
- 2 spsk. vand (kogevand fra kartofler)
- 1 tsk. salt og peber
- 4 dl stegefedt (fra ribbenstegen til at overhælde den færdige mos)
Sådan gør du
Forbered ribbenstegen
- Se sværen efter og skær sværen helt ud i siderne, hvis dette ikke er gjort. På den måde kan dampen kan slippe ud og væk.
- Gnid sværen grundigt med lidt groft salt. Pres hvidløg og tryk det godt ned mellem sværene. Drys med tørret timian og tryk det godt ned mellem sværene. Sørg for, at krydderierne fordeles jævnt mellem sværene.
- Tør sværen ren. Der må kun være salt og ikke andre krydderier ovenpå sværen, da de brændes sorte pga. af varmen.
Tilbered ribbensteg i airfryer
- Kom en lille kop vand i bunden af skuffen. Kom risten på. Læg ribbenstegen i airfryer kurven med sværen nedad. Dette gøres de første 20 min. under tilberedningen, så sværen koges.
- Sæt airfryer til "Air Fry" og tilbered stegen ved 170 °C i ca. 50 minutter, derefter ved 180° eller 190° indtil sværen er gylden og sprød samt kødet er gennemstegt og saftigt.
- Hæld evt. løbende overskydende fedt fra og gem det. Vend evt. stegen en halv omgang når sværen er let gylden, så du sikrer en ensartet stegning i begge ender.
Grøntsager
- Del blomkålen i buketter og kog dem møre, men med let bid.
- Lav rødkål, hvis du ikke bruger en købt rødkål.
Kartoffelmos
- Skræl kartoflerne og gulerødderne og kog dem møre i letsaltet vand.
- Mos kartofler og gulerødder. Rør mosen med mælk eller fløde og lidt af kogevandet. Vend smør rundt i mosen. Smag til med lidt salt.
- Hvis du ønsker lidt mere smag, kan du tilsætte lidt af stegefeddet fra ribbenstegen. Det giver en fyldig og intens smag.
Servering
- Skær ribbenstegen i skiver og server med kartoffelmos, kogt blomkål og rødkål. Ved bordet fordeles en skefuld stegefedt over mosen.
Noter
- Ribbenstegen kan også tilberedes i ovn, men airfryer giver ekstra sprød svær.
- Stegefedt kan gemmes og bruges til andre retter, fx kartoffelmos eller grøntsager.
- Brug et stegetermometer for perfekt kernetemperatur (63–65 °C).
- Du kan variere krydderier efter smag. f.eks. rosmarin i stedet for timian.
- Kartoffelmos kan laves lidt mere luftig med lidt ekstra mælk eller fløde.
- Man kan tilsætte lidt revet muskatnød til mosen.
Ernærnærings fakta
Ernæringstabel er beregnet per servering. Procent af anbefalet daglig behov.


















Bjørn Nielsen skriver
En virkelig god måde at lave ribbensteg på i airfryer. Smagen sad lige i skabet, og hele familien var begejstret.