Mælk og din krop
Af Min Madopskrift
Vi har helt fra vi var børn fået at vide, at man skal drikke meget mælk og gerne en halv liter om dagen, da det er meget sundt for os og vores kroppe. Mælk findes i mange forskellige udgaver, fra de helt fedtfattige til den fede sødmælk. Derudover er der den rigtige fløde.
Men, alle er fyldt med gode vitaminer, mineraler og styrker knoglerne med kalk.
Men kan vi virkelig stole på det vi altid har fået at vide?
Jeg har skrevet denne artikel fordi, jeg kun hører de positive ting ved mælk, der er naturligvis også nogle uheldige ting, det er dem jeg sætter fokus på her i denne artikel, som i øvrigt er helt uvildig og kun baseret på egen erfaring.
Er mælk en vidunder drik?
Går du ind på mælke producentens hjemmeside eller læser du kostråd, bliver du informeret om, at du ikke kan undlade mælken fra kosten, da den indeholder alt det din krop ikke kan undvære og der findes ikke alternativer for mælk. Men er det virkelig rigtigt, så er mælk jo det kildevand folk rejser verden rundt for at finde. Det lyder næsten for godt til at være sandt.
Så, det lidt svært at undvære mælk når det nu er så livsvigtigt at drikke.
Fedtknuder
Jeg har selv blindt troet på forskerne og har været storforbruger af mælk og mælkeprodukter. Jeg har vel drukket og spist ca. ½ til 1 liter mælk og mælkeprodukter hver dag siden jeg var barn.
Vores kroppe bliver ældre og derfor er det endnu vigtigere, at man får sin mælk hver dag, men der er et problem, og det er, at vi har sværere ved at fordøje mælken jo ældre vi bliver.
Jeg opdagede selv, at jeg havde problemer med mælken, da jeg synes mælken begyndte at smage mindre godt, og ”lå” dårligere i maven.
Derudover, var jeg begyndt at få ”fedtknuder” forskellige steder på kroppen. Særlig en fedtknude på ryggen var stor som en bordtennisbold. Og må indrømme, at nu begyndte jeg at tænke over hvorfor jeg fik dem.
For ca. et halvt år siden, fik jeg den tanke, at jeg ville prøve, at udskifte mælken med plantebaseret ”mælk”. Jeg lavede selv min ”mælk” med havre. Du kan se min opskrift på havremælk her. Ellers kan den købes hos købmanden i forskellige udgaver.
Her efter 6 måneder er der sket følgende med min krop.
- Jeg har fået helt normale toiletvaner.
- Fedtknuder er alle reduceret kraftigt og nogle er næsten væk.
- Jeg har reduceret min vægt.
- Rumlen i maven er væk.
- Oppustet mave er væk.
- Min hoste fra slim i halsen efter et måltid er væk.
- Dårlig smag i munden (af mælken) efter morgenmåltidet er væk.
- Har ikke “gået sukkerkold” når jeg har dyrket sport.
- Jeg sover bedre.
- Hjertebanken som jeg har haft i perioder har jeg ikke haft siden jeg droppede mælken.
- Min almene helbredstilstand er bedre og jeg føler ikke samme træthed mere.
Om alt det ovenstående kun skyldes mælken, kan jeg selvfølgelig ikke bevise og det er heller ikke meningen med dette indlæg! Meningen er, at man skal mærke signalerne fra sin krop og undgå at spise noget som ens krop reagerer negativt overfor.
Jeg har kontaktet forskere i mælk, men de er desværre ikke vendt tilbage, så de havde mulighed for, at komme med deres kommentarer.
Laktose
Mælk indeholder udover fedt, mineraler og vitaminer også laktose. Det er laktosen som vi har svært ved at omdanne, og hvis du har drukket meget mælk som mig, giver det ofte dårlig mave og dårlige toiletvaner. Jo ældre man bliver, jo sværere har vi ved, at omdanne laktosen. Den bliver i tarmen og her bliver den nedbrudt af bakterier som udskiller luft, så afføring bliver tyndere og man har luft i maven.
Sådan spiser jeg i dag
Jeg har personligt helt droppet mælken, og tager ”chancen” og spiser nu kun ost, og lidt skyr engang imellem. Jeg spiser varieret med kød og mange grøntsager og supplerer med en vitaminpille.
Jeg spiser ikke følgende grøntsager, da jeg synes de smager grimt. Det drejer sig om Asparges og rosenkål som jeg ikke spiser hvis det kan undgås. Rosenkål kan dog steges så de smager nogenlunde.
Derudover undgår jeg hvidt brød med meget gluten. Fed mad som frikadeller og fars. Flæskesteg og fede retter.
Spiser jeg fede retter, går jeg “sukkerkold” ret kort tid efter måltidet. Og jeg må så spise havregryn med havredrik for at få normalt blodsukker igen.
Tag en snak med din læge inden du lægger din kost om, så du får den helt rigtige sammensætning i din kost.
Artiklen fortsættes…..
Update efter ca. 8 måneder
Jeg må sige at jeg allerede er noget overrasket over, hvor godt jeg har fået det efter jeg droppede mælkeprodukter, at jeg skriver en fortsættelse allerede her efter 8 måneder.
Jeg har nu helt droppet alle mælkeprodukter undtagen hård ost og fløde, og min almene tilstand er virkelig god nu.
Jeg har ikke haft hovedpine siden, og den irriterende ondt i maven og rumlen, “tung mave”, som jeg har haft en del af er også væk.
Jeg er ellers sådan set ikke allergisk overfor mælk, men har før spist og drukket meget store mængder mælk og mælkeprodukter, og det har åbenbart haft indvirkning på min krop.
Det ses blandt andet nu ved, at mine 2 store fedtknuder på venstre ben, nu her godt 2 måneder uden mælk, næsten ikke er synlige mere. De er vel reduceret med 80 %.
Jeg må hellere få taget et billede inden de helt forsvinder. Jeg har ikke i perioden spist kalktilskud, men tror det kunne være en god ide.
Artikel fortsættes…
Kommentarer
Ingen kommentarer