Hjemmelavede Pitabrød med surdej
Til 4 personer
Af Min Madopskrift
Du får de bedste pitabrød hvis du bruger surdej, men du kan sagtens lave disse hjemmelavede pitabrød uden surdej.
Du kan tilsætte lidt spidskommen til melet, hvis du ønsker lidt eksotisk smag.
Ingredienser hjemmelavede Pitabrød
- 3 dl. Vand
- 10 gram gær
- 1 tsk. Salt
- 1 spsk. smør
- 1 spsk. olivenolie
- 400 gram 00 mel (pizza mel)
- 2 dl. surdej (Kan udelades)
- 100 gram durummel
Fremgangsmåde Hjemmelavede Pitabrød
Prøv også pitabrød med kebab og dressing
Tips til Hjemmelavede Pitabrød
- Bruger du en tynd surdej, er 3 dl. vand for meget. Bruger du ikke surdej, passer opskriften.
- Kom koldt vand fra vandhanen i en gryde og varm det op, så det er fingervarmt. Tag gryden af varmen og rør gæren ud i vandet. Sæt det til side indtil gæren bruser og skummer lidt.
- Kom næsten al mel og salt i en skål og tilsæt nu resten af ingredienserne.
- Tilsæt det tilbageholdte mel, hvis konsistensen er for blød.
- Ælt dejen til den er blød og smidig.
- Sæt dejen til hævning med et fugtigt klæde over i ca. en time.
- Tænd ovnen op på 220 – 230 grader alm. ovn. Har du en pizzasten, sætter du den i ovnen på nederste rille.
- Hæld dejen ud på et køkkenbord der er drysset med mel og del dejen i 8 stykker.
- Tag en klump dej i hver hånd og rul dem ud til kugler.
- Tryk dem flade med håndfladen.
- Gør dette med alle stykkerne og læg dem på en plade beklædt med bagepapir eller på din pizzasten.
- Bag pitabrød på nederste rille i ca. 10 minutter. Lad dem køle lidt ned på en bagerist.
- Tag en lang spids kniv og skær hul i pitabrød og kom dit favorit fyld i.
Tips
Du kan erstatte lidt af det hvide mel med lidt groft mel, hvis du ønsker mere fiber i dine pitabrød.
Kommentarer
Ingen kommentarer