Honningsnitter med syltede abrikoser
Af Min madopskrift
Honningsnitter er en kage som de fleste forbinder med julen. Honningsnitter og honninghjerter er en af verdens mest populære kager.
Ingredienser:
- 200 gram honning
- 125 gram muscovadosukker eller mørk farin
- 50 gram lys sirup
- 2 æg
- 250 gram mel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt nellike
- 1 glas syltede appelsiner eller abrikoser evt. koncentreret marmelade, der er kørt helt tyndt i en minihakker, morter eller lign.
- 100 gram mørk kvalitets chokolade
- Flormelis til pynt
Fremgangsmåde:
Honning, sirup, muscovadosukker eller brun farin smeltes forsigtigt og under omrøring i en gryde.
Sukkermassen må ikke nærme sig kogepunktet, men skal bare smelte lidt. Afkøles derefter, evt. udenfor. Jo varmere massen bliver, jo ringere bliver smagen.
Æg, kanel, vanilje, nellike, stødt ingefær, og bagepulver blandes i hvedemelet og fordeles. Så kommes det hele op i sukkermassen og røres ud til en blød dej.
Dejen hældes i en passende smurt bageform.
Ryst formen så dejen fordeles jævnt.
Bages i ca. 40 min ved 175 grader, midt i ovnen eller nedenunder. Hold øje med kagen, den må ikke blive for brun. Prik med en strikkepind ind i kagen og se om kagen er færdig bagt. Hænger der dej ved, skal den have mere tid.
Kagen køles en smule af i formen, inden den tages ud.
Når den er helt kold flækkes den midt igennem.
Smelt chokoladen og smør bunden ganske let med lidt chokolade. Læg bunden på et stykke bagepapir og nu smøres et tykt lag syltede abrikoser (sirup) på lagene, der klappes sammen.
Lad kagen hvile koldt mindst en time gerne flere.
Kagen skæres i firkanter af 5 x 5 cm og fordeles ud, så den smeltede chokolade kan fordeles ovenpå og på siderne.
Drys evt. lidt flormelis over honningsnitterne.
Jo mindre du dækker dine honningsnitter med chokolade, jo hurtigere bliver honningsnitterne tørre.
Honningsnitter gemmes i en lufttæt beholder.
Kommentarer
Ingen kommentarer