Kanelhjerter
Af Min Madopskrift
Antal + 50
Kanelhjerter med nøddeglasur, er en smuk julesmåkage, som vil pynte og se rigtig dejlig ud i skålen med småkager.
Ingredienser:
- 125 gram smør
- 100 gram rørsukker
- 1 æggeblomme
- 250 gram mel
- 1 tsk. kanel
- ½ tsk. hjortetaksalt
Marengs:
- 1 æggehvide
- 50 gram sukker
- 25 gram nødder, skåret til hasselnøddeflager
Fremgangsmåde:
Smør, æggeblomme og sukker røres godt sammen. Bland mel, hjortetaksalt og kanel sammen og hæld det i.
Lad dejen hvile tildækket i 30 min.
Nu rulles dejen ud på et meldrysset bord.
Dejen udrulles til en højde på ca. 4 mm.
Stik nu hjerter ud med en hjerteudstiksform og læg dem på en bageplade. Eller skær hjerterne ud i frihånd.
Pisk æggehviden stiv sammen med 1 spsk. af sukkeret.
Rør nu resten af sukkeret i og fordel marengsmassen på midten af hjerterne og drys med nøddeflager.
Bag dem på næstnederste rille i ovnen ved 190 grader i 10 – 15 min. Eller til de er let gyldne.
Alternativt, sæt ovnen på 200 grader, og bag dem i ca. 7 – 12 min.
Tips
Bag kanelhjerter på en smurt bageplade, for perfekt resultat.
Kommentarer
Ingen kommentarer