Surdej til grovbrød
Giver en surdej
Af Min Madopskrift
Grundopskrift på surdej til grove brødtyper som groft hvedebrød. Vil du spare penge ja endda mange penge, skal du lave din egen surdej og bage dit eget brød. Det SÅ nemt og faktisk ikke tidskrævende og du får belønningen med dejligt nybagt duftende brød og lykkefølelse.
En surdej er nem at lave og have i huset, men de fleste får den aldrig lavet, da der er andre vigtige gøremål og en surdej er ikke så vigtig. Da vi bager nogle lækre brød i forvejen, har vi aldrig rigtig fået os taget sammen til at lave en surdej specielt til grove brødtyper. Men det har vi gjort nu, og må indrømme, at det skulle vi have gjort noget før. Vi har nu næsten altid to eller flere slags surdeje i gang.
Fordelen ved at bruge surdej til grove brødtyper er ret klare.
- Du får et brød som kan holde sig længere frisk.
- Du får ikke et tørt brød men et blødt brød med lidt “bid”.
- Dejlig saftigt brød og sprød krumme.
- Smuk brød
Ingredienser Grundsurdej
- 3 dl vand
- 1 dl hvedemel
- 1 dl fuldkornshvedemel (grahamsmel)
- 1 dl rugmel
Opfriskning af surdej
- 1 dl ‘gammel’ surdej
- 2 dl vand
- 1 dl hvedemel
- 1 dl fuldkornshvedemel (grahamsmel)
Fremgangsmåde Surdej til grove brødtyper
- Rør og pisk alle ingredienser sammen i en skål.
- Surdejen kommes i et stort glas, f.eks. rengjort syltetøjsglas med låg.
- Sættes ved stuetemperatur og på et sted hvor du ser det hver dag.
- Lad låget ligge løst på toppen af beholderen så surdejen får frisk luft.
- Nu skal surdejen trække i ca. 4 dage eller indtil bobler og dejen lugter surt.
- Rør og pisk i surdejen hver dag.
- Når surdejen lugter og smager surt er den klar.
Fremgangsmåde opfriskning af Surdej til grove brødtyper
- Grundprincippet i surdejen er, 1 dl surdej til 2 dl. Mel og 2 dl. Vand.
- Tag 1 dl af den surdej i glasset og kom den over i et nyt rengjort glas og smid resten af surdejen ud. Brug altid denne fremgangsmåde, så du altid kun har en lille portion god surdej.
- Hvis du bager meget kan du fordoble mængden af surdej.
- Hvis du ikke får brugt din surdej eller frisket den op, vil den blive dårlig og lugte råddent og så skal du begynde forfra med en ny surdej.
Prøv også græskarkernebrød med surdej
Tips til Surdej til grove brødtyper
- Du kan ændre surdej ved at tilføje forskellige meltyper
- Skriv dato på surdej, så du hele tiden ved hvor gammel den er
Kommentarer
Ingen kommentarer