Mørbrad i fad klassisk med løg og champignons
Af Min madopskrift
Til 4 personer
Den rigtige klassiske opskrift på mørbrad i fad. Mørbrad i fad laves færdig på panden, og serveres derefter i et fad. Retten kan også laves færdig i ovnen i stedet for. En meget velsmagende ret, som de fleste kan lide, inkl. de lidt kræsne og børn.
Ingredienser til mørbrad i fad klassisk:
- 1-2 stk. svinemørbrad (ca. 750 g)
- 2 løg i skåret i skiver
- 2 dl vand
- 300 gram champignon, renset og skåret i skiver
- Salt, peber
- Margarine til stegning
Tilbehør til mørbrad i fad klassisk:
- Ris
- Revne gulerødder med rosiner i.
- Citron
Fremgangsmåde:
Rens mørbraden fri for fedt og sener.
Del hver mørbrad i 6 – 8 skiver og dys lidt salt og peber på begge sider.
Sæt stykkerne på højkant og bank dem flade til bøffer..
Rens løg og champignon og skær dem i skiver.
Brun champignon på panden i lidt fedtstof og tag dem af når de er brune.
Steg herefter løgene på samme måde. Når løg er ved at være færdige, tilsættes 1 dl vand. Tag løgene af panden når de har suget al vandet. Løgene er nu blevet godt bløde.
Nu steges mørbradbøfferne i ca. 3-4 minutter på hver side. Når de er færdige, tages de af og lægges på en tallerken med folie over. Kog panden af med 1 dl. Vand og jævn med fløden.
Kom herefter bøfferne tilbage på panden og lad retten simre i ca. 10 minutter. (Kan også sættes i oven på 200 grader). Kom champignons og løg hen over.
Mørbradbøf serveres direkte fra panden eller kommes i et fad.
Serveres med kogte ris og revet gulerod tilsat rosiner og presset citronsaft hen over.
Tips
Der kan også tilsættes svitsede cocktailpølser efter samme fremgangsmåde som løg og champignons. Giver en god smag til retten.
Kommentarer
Ingen kommentarer