Stegte nudler og grøntsager
Til 4 personer
Af Min Madopskrift
En dejlig sund og enkel ret som tilmed er fedtfattig. Du kan bruge dine favorit grøntsager og krydre med friske krydderurter. Hvis du ønsker sauce kan du tilsætte kokosmælk eller fløde, men så er det ikke en fedtfattig ret mere. Du kan også bruge glasnudler til Stegte nudler og grøntsager med æg.
Ingredienser
- 250 gram Æggenudler
- 3 spsk. Olivenolie
- 4 Æg
- 1 dl mælk
- 1 tsk. Chili
- 4 cm Frisk ingefær, revet
- 6 fed Hvidløg, revet eller presset
- 1 stk. Broccoli, i tynde skiver
- 6 stk. Forårsløg, i tynde skiver
- 2 stk. Peberfrugter
- Teriyaki sauce eller soja sauce
- 1 spsk. Sød chilisauce
- 1 stk. lime
- 1 bundt Frisk koriander, persille, timian eller basilikum
- 50 gram saltede cashewnødder eller peanuts
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Skyl grøntsager grundigt og forbered dem som anvist i ingredienslisten.
- Tilbered nudlerne efter anvisning på pakken.
- Kom nudlerne i en sigte og kom dem kortvarigt ind under rindende koldt vand fra vandhanen.
- Sættes til side for at dryppe af.
- Pisk æg og mælk og lidt salt sammen med en gaffel.
- Kom lidt olivenolie i en gryde og varm det op.
- Tilsæt æggemassen og brug en paletkniv under omrøring indtil æggemassen er stivnet. Tag af varmen inden æggemassen får farve.
- Tag en stegepande og svits chili, ingefær og hvidløg i olivenolie i 1 min. ved høj varme og under omrøring.
- Tilsæt alle grøntsagerne, og fortsæt stegningen i 5 min. eller til de er gennemvarmet men stadig sprøde.
- Vend røræg og nudler i grøntsager med lidt teriyaki eller sojasauce.
- Smages til med lidt limesaft og salt.
Pynt
- Pynt med cashewnødder eller peanuts, friske krydderurter og server straks.
Prøv også Spice rejer med grøntsager
Tips
Du kan tilsætte kokosmælk for at få mere smag og en cremet sauce
Kommentarer
Ingen kommentarer