Hvidløg bagt
Til 4 personer
Af Min Madopskrift
Enkel og spændende ret som passer perfekt både som en aperitif eller som forret. Denne enkle ret smager super skønt og vi har lavet den især om sommeren og serveret den på terrassen med et koldt glas hvidvin til. Rist gerne brødet på grillen, det giver ekstra god smag.
Ingredienser
- 12 hele hvidløg
- 4 store tomater
- 1 flutes eller baguettes
- Brie eller camembert
- 2 dl. Olivenolie
- 1 kvist rosmarin
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Skyl rosmarin og hak det groft.
- Skyl tomater, fjern kerner og skær tomater i skiver eller hak dem groft.
- Tag hvidløg og skyl dem under vandhanen og dup dem tørre.
- Skær bunden væk i et lige snit og stil dem på højkant i et ret lille ildfast fad eller fold en bakke af sølvpapir.
- Hæld olivenolie over hvidløg og drys med rosmarin.
- Krydr med salt og peber.
- Kom folie over så dampen bliver ved hvidløg.
- Bag hvidløg i ca. 1 time ved 175 grader.
- Tag folien af, skrue varmen op til 200 grader og dryp frisk olivenolie over hvidløg og bag dem indtil hvidløg er karamelliseret. Beregn ca. 15 min. til dette.
- Rist baguettes eller flutes og skær det i skiver.
- Smør nu et fed hvidløg på en skive brød og kom en skive brie eller camembert ovenpå.
- Pynt med hakket tomat eller tomat i skiver.
- Dryp lidt olivenolie ovenpå og server straks.
- Krydr med salt og peber
Prøv også hjemmelavet tapas
Tips
- Du kan erstatte de kraftige oste med mozzarella til dem som ikke er til kraftige oste.
- Du kan pynte med friskhakket basilikum
Kommentarer
Ingen kommentarer