Efterårsgryde med ris
Til 4 personer
Af Min Madopskrift
Efterårsgryde med ris er en dejlig gryderet som skal simre i et par timer. Brug en god oksebov og masser af friske krydderurter og årstiden frugt og bær.
Hvis du har lyst, kan du tilsætte en mørk porter eller anden øl.
- Efterårsgryde med ris. Du kan erstatte ris med kartoffelmos
Ingredienser Efterårsgryde med ris
- 800 gram oksebov
- 1 liter vand eller oksebouillon
- 200 gram champignons
- 2 stk. løg
- 1 squash
- 10 stk. brombær
- 20 stk. blåbær
- 6 stk. blå blommer
- 1 bouquet garni (frisk Timian, rosmarin, salvie, bundet sammen)
- 6 stk. hvidløgsfed
- 8 valnødder
- 5 tomater
- 1 tsk. tørret chili
- 1 spsk. paprika
- 1 dl. Ahornsirup eller sukker
- Smør
- 2 spsk. balsamicoeddike
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Tilbehør til Efterårsgryde med ris
- Ris
- Flutes
Fremgangsmåde Efterårsgryde med ris
- Puds kødet efter og fjern sener og overflødigt fedt.
- Skær kødet ud i passende stykker.
- Tag nu en stor gryde. En simregryde eller tykbundet gryde er bedst.
- Kom lidt smør og olie i og svits kødet, lidt af gangen til det er brunt. Du må ikke komme al kødet i på en gang, da du risikerer at kødet smider så meget væske, at du koger kødet i stedet for.
- Sæt derefter kødet til side i en tallerken.
- Pil løg, hak dem og svits dem i fedtstof til de har fået lidt farve.
- Pil hvidløg og hak dem. Tilsæt dem et par minutter før løg er færdige.
- Pas på de ikke brænder på, da de så bliver bitre.
- Sæt det til side i en anden tallerken.
- Skær nu squash i små stykker og svits dem gyldne i olie og smør.
- Sæt det til side.
- Kom nu balsamicoeddike i gryden og kog det ind til det halve.
- Kom kødet tilbage i gryden og krydr med paprika, chili, salt og friskkværnet peber.
- Svits det 1 minut igen.
- Hæld nu vand eller oksebouillon over kødet og skrue lidt ned for varmen, når det begynder at simre.
- Kom tomater og bouquet garni i gryden.
- Skyl bær og blommer. Halver blommer og fjern sten.
- Kom alle bær og blommer i gryden, og sæt låg på.
- Knæk valnødder og kom kerner i gryden.
- Smag til med salt og peber.
- Lad nu det hele simre i ca. 1 ½ time. Rør lidt rundt engang imellem.
- Tilsæt nu squash og løg og rør rundt.
- Kom ahornsirup i gryderetten og smag den til. Nu kan du begynde at smage chilien og de andre smage som er i gryderetten.
- Hvis du ønsker en lidt tykkere gryderet, kan du komme lidt fløde i, eller ryste en meljævning af mel og vand og komme i.
- Kog risene til de er færdige. (Følg anvisningen på posen). Eller se her Ris kogning
- Skyl champignons og skær bunden væk og halver dem.
- Svits dem gyldne i smør og olie.
- Hæld dem over gryderetten.
- Drys lidt friskhakket krydderurter over.
Servering
- Kom en passende mængde ris på tallerkenen.
- Tag en stor øse og hæld en god portion gryderet ved siden af.
- Skær flutes i små stykker og læg lidt smør ved.
Prøv også Efterårsgryde med kartoffelmos
Tips til Efterårsgryde med Kartoffelmos og jordskokker
- Du kan servere kartoffelmos til i stedet for ris.
Skriv et svar