Kartoffelsalat med aspargeskartofler
Giver 1 skål kartoffelsalat
Af min madopskrift
Aspargeskartofler egner sig fremragende til kartoffelsalat, da den ikke koger ud, men er fast og blød i konsistensen samtidigt. Asparges kartoflen er i øvrigt en af de mest velsmagende kartofler du kan få i handlen og har den rette størrelse til kartoffelsalat. Vi har lavet en lækker kartoffelsalat med tomat og purløg og den smager rigtigt godt til grillmad. Brug altid små nye kartofler til kartoffelsalat og friske grøntsager.
Ingredienser kartoffelsalat
- 1 kg. Aspargeskartofler
- 10 stk. små søde cherrytomater
- ½ Agurk
- 3 stk. forårsløg
- 2 spsk. hjemmelavet mayonnaise
- 2 dl. Cremefraiche
- 2 spsk. Estragoneddike
- 1 tsk. Sennep
- 1 bundt friskhakket purløg
- ½ citron
- Ahornsirup
- Salt
- Vand til kogning
- Friskkværnet peber
Bemærk. Mayonnaise kan udelades og erstattes af ymer.
Fremgangsmåde kartoffelsalat
- Klargør alle grøntsager.
- Kog kartofler sagte og møre i letsaltet vand. Må ikke bulderkoge.
- Køl kartoflerne helt ned og pil dem.
- Når kartoflerne er afkølet, Skæres de i mundrette stykker og stilles i køleskabet mens dressingen forberedes.
Dressing
- Hak forårsløg og purløg.
- Skær tomater midt over og agurk hakkes groft.
- Rør mayonnaise, Cremefraiche, og estragoneddike sammen og smag til med ahornsirup, citronsaft, salt og peber.
- Vend kartoflerne i dressingen og tilsæt forårsløg, tomat, agurk og purløg.
- Stilles koldt i køleskabet.
Eksperimenter og lav din egen favorit kartoffelsalat. Vi har lavet en liste med ekstra tilbehør som kan puttes i kartoffelsalaten. Måske du har din egen favorit grøntsag som ikke er nævnt her.
Ekstra tilbehør som kan puttes i kartoffelsalaten:
- Radiser
- Dild
- Purløg
- Forårsløg
- Persille
- Hvidløg
- Løg
- Friske grønne asparges
- Agurk
- Purløg
- Estragon frisk
- Ristet bacon
- Fennikel
- Bladselleri
Prøv også kartoffelsalat klassisk opskrift
Tips
- Prøv evt. at servere valnødder i små skåle eller saltede nødder, som kan drysses over
Kommentarer
Ingen kommentarer