Blåbærsnaps
Giver 1 flaske blåbærsnaps
Af Min Madopskrift
Blåbær snaps – Blåbærsnaps
Blåbær snaps er meget nem at lave og så får man tilmed en meget velsmagende kryddersnaps med en meget flot farve. I realiteten kan man erstatte blåbær med andre bær af samme type, opskriften er den samme.
De bedste blåbær er dem som du finder i naturen. De blåbær som dyrkes i haven har desværre ikke helt samme smag. Ægte blåbær finder du bla. i den jyske hede. En tur ud i naturen og samle bær til kryddersnapsen, er en fantastisk tur for hele familien, om det så er på heden efter vilde blåbær, tyttebær sortbær eller andre bær, eller i skoven efter brombær, jordbær eller hindbær.
Inden du går i gang kan du læse vores guide her: Kryddersnaps guide.
Blåbærsnaps af danske eller amerikanske blåbær
Ingredienser til Blåbær snaps – Blåbærsnaps
- 1 lille eller stort glas som kan lukkes
- Blåbær en god håndfuld, som fyldes halvt op i glasset, eller lidt mere
- Vodka eller klar snaps
- (Kan undlades) Fin Dansk honning der evt. er købt hos biavleren
Fremgangsmåde blåbærsnaps
- Pluk de modne hele bær i naturen eller brug de store amerikanske blåbær fra haven.
- Skyl dem grundigt.
- Lad blåbær blive helt tørre i et viskestykke.
- Nu tænder du ovnen op på 100 grader og kommer blåbær ind i ovnen på bagepapir og giver dem 1 time eller indtil de er mørke og tørre. Dette giver en kraftigere kryddersnaps.
- Tag nu et stort syltetøjsglas eller glas som kan lukkes og fyld det halvt op, eller lidt mindre med tørre blåbær.
- Hæld nu vodka eller neutral snaps op i glasset og fyld næsten helt op låget, og sæt låget på.
- Stil nu snapseblandingen ind i et mørkt skab.
- Nu skal blandingen trække i min. 3 måneder og gerne 1 år. Smag gerne lidt under vejs, så du kan smage når snapsen er helt perfekt.
- Efter ca. minimum 3 måneder, sis blandingen gennem et kaffefilter eller lign. og hældes på en flot flaske.
- Du skal ikke fortynde blandingen, den er drikkeklar. Men bør hvile i ca. 14 dage inden servering.
- Brombær snapsen får hen af vejen, en likøragtig smag.
Tips.
Hvis snapsen er for kraftig i smagen, kan den fortyndes en smule. Sød den eventuelt med honning
Prøv evt. at tilsætte en halv vaniljestang, hvis snapsen skal bruges til dessert eller tilsæt 1 spsk. honning. (Stort glas) Lad det trække yderligere cirka 14 dage.
Er din kryddersnaps ikke som den skal være, læs følgende artikel som måske kan redde din dram.
Kommentarer
Ingen kommentarer