Kylling med stuvet hvidkål
Til 2 personer
Af Min Madopskrift
Enkel og nem opskrift på kylling med stuvet hvidkål, og petit kartofler i timian, bagt i ovn. Du kan evt. drysse lidt revet muskatnød i stuvning.
Ingredienser Kylling med stuvet hvidkål
- 2 stk. kyllingebryster
- ¼ hvidkål
- ½ fennikel
- 1 æble
- 4 dl. vand
- 1 ½ dl. fløde
- 4 spsk. mel
- ½ bouillonterning
- 1 – 2 spsk. revet peberrod
- Timian, frisk eller tørret
- 150 gram serano skinke eller anden tørret skinke
- Salsa
- Olie til stegning
- Salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- 800 gram Ovnbagte petit kartofler med timian
Fremgangsmåde kylling med stuvet hvidkål
- Skyl de små kartofler, og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld olie over kartoflerne og drys 1 spsk. tørret timian, lidt salt og friskkværnet peber over kartoflerne.
- Bag kartoflerne i ca. 20 min. ved 200 grader. Vend dem af og til så de bliver bagt ens på begge sider.
- Bank eller tryk med håndroden, kyllingebryster ensartet i tykkelsen, og så tynde, at de kan rulles en omgang.
- Smør salsa på undersiden af kyllingebryster.
- Skyld æblet. Fjern kernehuset fra æblet, og skær det i små terninger og kom det over salsaen. Drys med frisk eller tørret timian.
- Krydr med salt og peber og rul kyllingebryster sammen.
- Rul og bind kyllingebryster sammen med skiver af skinke, den sidste skive på langs, så enderne lukkes.
- Steg kyllingeruller på en pande ved middel varme på alle sider i ca. 15 min. eller til kyllingeruller er gennemstegte.
- Skyld hvidkål og fennikel godt og skær det i strimler. Damp eller blancher hvidkål og fennikel i kogende vand.
- Lav en meljævning af mel og koldt vand og ryst den godt.
- Kom vand i en gryde og varm det op med bouillonterning og rør terning ud i vandet. Kog det op. Tilsæt nu hvidkål og fennikel og rør det ud.
- Tilsæt fløden og rør den ud.
- Pisk nu lidt meljævning i og forsæt, indtil saucen har den konsistens du ønsker.
- Smag til med salt, friskkværnet peber og revet peberrod
Servering
- Server en kyllingerulle med stuvet hvidkål og ovnbagte timiankartofler.
Prøv også Frikadeller med stuvet hvidkål
Tips til Kylling med stuvet hvidkål
- Du kan drysse lidt revet muskatnød i stuvningen.
- Tørret skinke kan erstattes af bacon
- hvidkål kan erstattes af spidskål.
- Peberrod kan udelades.
Kommentarer
Ingen kommentarer