Der er rigtig mange som er uheldige med, at deres marmelader, saft og syltetøj mugner, selv om de har fulgt alle retningslinier og taget diverse forholdsregler.
Det er især ærgerligt når man har lavet store portioner marmelade eller saft, at det hele så mugner for en.
Men det er faktisk også sådan, at hvis man har lavet store portioner marmelade eller saft, at muligheden for mug opstår, da man hurtige vil få spist mindre portioner marmelade, som så oftest også opbevares i køleskabet.
Henkogning af marmelade, saft og syltetøj
For helt at undgå mug i marmelader, saft og syltetøj, skal det henkoges så bakterier fjernes. Derved mindskes risikoen for mug væsentligt, og det er så kun defekte låg og forkert håndtering, som er skyld i mug og bakterier i marmeladen og syltetøjet.
Hvordan henkoger man så?
Der findes specielle henkogningskedler, som kan købes hos isenkræmmeren.
Man kan også lave en ”henkogning” i en ovn, ved at sætte glassene ind i en kold ovn der sættes til 100 eller 130 grader og så give glassene en lille halv time i ovnen eller indtil væsken i glassene bobler.
Henkogning og korrekt håndtering af marmelade, saft og syltetøj
Men den mest benyttede metode er, at stille de færdige glas marmelader eller saft, i en stor suppegryde med et stykke tykt stof i bunden, og fylde vand op til kanten af marmeladen eller syltetøjet i glasset eller som tommelfingerregel ca. ¾ op på glassene.
Derefter bringes gryden langsomt i kog til 100 grader.
Nu skal gryden holde denne temperatur i ca. en lille halv time, sluk og lad glassene afkøle i gryden.
Nu er alle bakterier og svampesporer dræbt, og man må ikke åbne låg på glas før indholdet skal bruges.
Glassene er nu forseglet pga. det vakuum der opstår i glassene under kogningen.
Fordele ved henkogning er mange
Når man henkoger sin marmelade eller syltetøj, skal man heller ikke tilsætte atamon, som er et tilsætningsstof, som selvfølgelig helst skal undværes, da vi helst kun skal spise den rene frugt.
Holdbarheden øges væsentligt.
Marmeladen eller syltetøjet i glasset bliver lidt tykkere i konsistensen.
Man kan opbevare sin marmelade eller syltetøj ved lidt under stuetemperatur og behøver ikke at benytte opbevaring i køleskab.
Tryk her for at se vore Marmelade og syltetøj opskrifter
Tips til Henkogning af marmelade
Du kan henkoge din gele også på samme måde
Skriv et svar