Peberbøf med brasede kartofler
Af Min Madopskrift
Til 4 personer
Peberbøf er en velsmagende og kraftig bøf, som giver en dejlig krydret sauce. Brasede kartofler passer perfekt til som tilbehør.
Ingredienser peberbøf:
800 gram hakket magert oksekød
150 gram champignon skåret i skiver
4 æggeblommer økologiske
2 dl piskefløde økologisk
2 spsk. velsmagende sennep
20 hele grønne Madagaskar peberkorn
10 hele sorte peberkorn
Salt
Lidt cayennepeber
¼ rød chili
Smør
Citron
1 dl portvin
Tilbehør:
Brasede kartofler og frisk salatbar
Fremgangsmåde:
Bland kød, æggeblommer, sennep, finthakket chili og krydderier. Form 4 runde bøf af det hakkede kød. Knus de 10 sorte peberkorn, og rul siderne af bøffen over det knuste peber.
Smelt noget smør på en varm pande og kom de grønne peber ned på panden. Steg nu bøfferne i 2 – 3 minutter på hver side.
Tag bøfferne af panden og kom de rengjorte skiveskårede champignon og fløde ned på panden sammen med fedtstoffet fra bøfferne. Tilsæt portvin.
Lad det simre lidt, til væden er blevet cremet.
Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Server bøffen med sauce brasede kartofler og salat til.
Tips
Man kan erstatte de grønne Madagaskar peberkorn med knuste sorte peberkorn
Kommentarer
Ingen kommentarer