Flødekartofler med rodfrugter og grøntsager er en lækker og cremet ovnbagt ret, perfekt som tilbehør til kød, fisk eller som vegetarisk hovedret. Retten kunne også hedde, rodfrugter i fløde, da det er sådan retten er lavet.
De klassiske flødekartofler får et ekstra løft med sødmefulde rodfrugter og sunde grøntsager, hvilket giver både smag, fylde og flotte farver i fadet.
Denne nemme opskrift er ideel til efterårs- og vintermånedernes middage, og den kan let tilpasses med sæsonens grøntsager. Du får cremede ovnkartofler som kan serveres til mange retter.
Prøv også Perfekte flødekartofler af forkogte kartofler eller Kartoffelgratin klassisk
Opskrift udviklet af Bjørn Nielsen, Lene Geisle
Indhold i opskrift - Hop til:

👨🏻🍳 Derfor skal du lave denne opskrift
Her får du vores forslag og information, hvorfor du skal lave denne ret:
Klassisk smag med et twist
Flødekartofler får nyt liv, når de kombineres med søde rodfrugter og milde grøntsager. Det giver både dybde, farve og ekstra smag uden at gå på kompromis med det cremede og mættende element.
Passer til rigtig mange retter
Du kan servere flødekartofler til et utal af retter. Som de klassiske retter som f.eks. kogt skinke og hamburgerryg, der har den salte smag, er selvfølgelig rigtig godt. Men flødekartofler er også rigtig godt til helstegte stege som, højreb- oksemørbrad- cuvette- og culottesteg. Prøv dig frem på retter, hvor du synes de passer.
Nem at tilpasse
Du kan skifte grøntsagerne efter sæsonen eller din egen smag. Retten laves vegetarisk, hvilket gør den fleksibel til både hverdag og gæstemad.
Perfekt til forberedelse
Retten kan forberedes på forhånd og tilberedes lige inden servering. Det gør den superpraktisk, når du vil have en lækker ret uden at stå i køkkenet i timevis.
Et hit hos alle
Både børn og voksne elsker flødekartofler og med rodfrugter får retten et farverigt og indbydende udtryk, der altid scorer højt ved middagsbordet.

🍽 Inden du går i gang
Redskaber & fad: Sørg for, at du har et ovnfast fad, der passer til mængden af kartofler og rodfrugter. Hvis fadet er for småt, kan fløden flyde over under tilberedningen, og grøntsagerne bliver ikke jævnt tilberedt.
Skære grøntsager: Skær kartofler og rodfrugter i ensartede, tynde skiver. Hvis skiverne er for tykke, kan nogle dele blive underkogte, mens andre bliver overbagte.
Ovn: Forvarm ovnen til 200°C og tjek om du bruger over-/undervarme eller varmluft. Hvis ovnen ikke er varm nok, kan midten forblive rå, mens kanterne bliver for hårde. Nogle ovne er bedst til varmluft, og ikke så gode med under/overvarme. Tjek din ovn.
Smag & krydring: Smag til med salt, peber og timian, inden du hælder fløden over. Det sikrer, at smagen fordeles jævnt i retten.
Forberedelse: Du kan forberede grøntsagerne dagen før og samle fadet lige inden bagning. Det gør tilberedningen hurtigere og mere overskuelig.
⏲️ Klargøring / Tilberedning / Samlet tid / Antal
Klargør: 5 min. Arbejdstid: 10 min. Tilberedningstid: ca. 50 min. Samlet tid: ca. 1 time og 5 min. Opskrift: til 4 personer
🥘 Ingredienser – Indkøbsseddel
Herunder er alle ingredienser der bruges i opskriften. Vi foreslår også andre alternativer til ingredienser. Hvis du ønsker at bruge andre ingredienser, skal du huske at ændre eller tilføje dem. Du kan bruge ingredienslisten herunder som indkøbsseddel.
- 800 g kartofler (gerne bagekartofler og skåret i tynde skiver)
- 400 g rodfrugter (og grøntsager f.eks. gulerod, porre, pastinak, rødbede, jordskok)
- 1 stk. løg (alm eller skalotte)
- 3 fed hvidløg (finthakket)
- 2 ½ dl fløde (cremefine eller piskefløde kan også bruges)
- 1 dl mælk (alle typer)
- 2 spsk. smør
- 100 g revet ost
- 1 spsk. timian (frisk eller tørret)
- ¼ tsk. muskat (revet)
- 2 tsk. salt og lidt peber

🔪 Fremgangsmåden i enkle trin
Her ses hele den samlede fremgangsmåde i nummerere trin. Her finder du også alternativer til fremgangsmåder. Hele opskriften inkl. ingredienser, kan ses samlet i afsnit “opskrift med noter”.
- Forvarm ovnen til 200°C.
- Skræl kartofler og rodfrugter og skær dem i tynde skiver.
- Pil og hak hvidløg fint og skær løg i kvarte ringe.
- Smør et ovnfast fad ind i lidt smør. Læg et lag af de tynde skivede kartofler og rodfrugter. Fordel lidt ost, løg, hvidløg, timian, revet muskat, salt og peber. Gentag lagene til ingredienserne er brugt op.
- Bland fløde og mælk og hæld over grøntsagerne. Fordel revet ost på toppen og fordel klatter af smør. Krydr med salt og peber.
- Tilberedes i ovnen i ca. 50 minutter eller indtil overfladen er gylden og grøntsagerne møre. Kan evt. dækkes med stanniol, og sættes til side, så kartofler og rodfrugter bliver ekstra møre og lækre samt trækker lidt mere smag.

💭❓ Tips og FAQ
💭 Tips
Her får du 5 tips til opskriften:
- Ensartede skiver for jævn bagning
Skær kartofler og rodfrugter i tynde, ensartede skiver, så alle lag bliver færdige samtidig.
For meget tykke skiver kan resultere i rå midte eller overbagte kanter.
- Variation i rodfrugterne
Brug forskellige rodfrugter som gulerod, pastinak, selleri og rødbede for både farve og smag.
Vil du have ekstra sødme, kan du tilføje lidt søde kartofler eller butternut squash.
- Forbered i god tid
Skær grøntsager og bland fløde og mælk dagen før, så selve samlingen går hurtigt.
Det gør det lettere at tilberede retten på en travl dag uden stress.
- Krydderurter og smag
Massér timian, rosmarin eller andre krydderurter i lidt olie, inden du lægger dem mellem lagene.
Det hjælper olien med at trække smagen ud og giver et mere jævnt krydderilag.
- Fløde og ovntjek
Forvarm ovnen korrekt og brug passende varmetilstand (over-/undervarme eller varmluft).
Et ovnfast fad med høje kanter forhindrer fløden i at koge over under bagningen.
🧑🍳 Kokkens tips – kort og præcist
💡 Ensartede skiver: Skær kartofler og rodfrugter i tynde, jævne skiver, så alt bager ens og bliver færdigt samtidig.
🥕 Variation i rodfrugter: Brug forskellige rodfrugter som f.eks. gulerod, pastinak, jordskok, beder, selleri og rødbede for ekstra farve og smag.
🍶 Flødevalg: Piskefløde giver ekstra fylde, madlavningsfløde en lettere version.
🧂 Smag til: Krydr med salt, peber og timian inden tilberedning for bedst resultat.
🔥 Sprød overflade: Drys evt. lidt ekstra revet ost over de sidste 10 til 15 minutter af tilberedningstiden, for at opnå gylden og sprød top.
📋 Komplet opskrift med noter

Flødekartofler med rodfrugter og grøntsager
Bedøm opskriften ⭐ Hvor mange stjerner får den? ⭐⭐⭐⭐⭐
Ingredienser
- 800 g kartofler (skåret i tynde skiver)
- 400 g rodfrugter (og grøntsager f.eks. gulerod, porre, pastinak, rødbede, jordskok)
- 100 g revet ost
- 1 stk. løg
- 3 fed hvidløg (finthakket)
- 2 ½ dl fløde (cremefine eller piskefløde)
- 1 dl mælk
- 2 spsk. smør
- 1 spsk. timian (frisk eller tørret)
- 2 tsk. salt og lidt peber
- ¼ tsk. muskat (revet)
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200°C.
- Skræl kartofler og rodfrugter og skær dem i tynde skiver.
- Pil og hak hvidløg fint og skær løg i kvarte ringe.
- Smør et ovnfast fad ind i lidt smør. Læg et lag af de tynde skivede kartofler og rodfrugter. Fordel lidt ost, løg, hvidløg, timian, revet muskat, salt og peber. Gentag lagene til ingredienserne er brugt op.
- Bland fløde og mælk og hæld over grøntsagerne. Fordel revet ost på toppen og fordel klatter af smør. Krydr med salt og peber.

- Tilberedes i ovnen i ca. 50 minutter eller indtil overfladen er gylden og grøntsagerne møre. Kan evt. dækkes med stanniol, og sættes til side, så kartofler og rodfrugter bliver ekstra møre og lækre, plus at de trækker lidt mere smag.
- Serveres varme i fadet.
Ernærnærings fakta
Ernæringstabel er beregnet per servering. Procent af anbefalet daglig behov.

















Bjørn Nielsen skriver
Perfekt, når man vil variere den klassiske opskrift på flødekartofler.