Hjemmelavet kæmpesalat
Nu er sommeren ved at være ovre og efteråret nærmer sig.
Det betyder kolde mørke morgener og kedeligt vejr. Denne tanke fik mig til at kigge mine billeder igennem, fra i sommers og så faldt jeg over denne lækre sommersalat. Jeg lavede den med min familie en varm sommeraften, og den var simpelthen sådan et stort hit at jeg blev nødt til at dele den med jer 🙂
Dette er en stor salat med alt muligt lækkert indhold og den er perfekt til store selskaber hvor der skal være lidt til alle.
Salaten er tilmed også nem og hurtig at lave, så det er i hvert fald ikke den som skal stresse dig når du får mange gæster 🙂
Af Min Madopskrift
Det skal du bruge til Hjemmelavet kæmpesalat:
Indholdet kan selvfølgelig variere efter behov – alt kan pilles fra og andet kan tilføjes. Det er det fantastiske ved denne salat, her er det kun fantasien som sætter grænser)
- 1 helt icebergsalat eller rucolasalat
- 1 hel agurk
- 4 tomater
- 1 rødløg
- 1 almindeligt løg
- 2-3 forårs løg
- 1 hel peberfrugt
- 2 stk. Avocado
- En pakke feta – feta i tern eller på blok er begge fint. Hvis det skal være lidt sundt kan man også vælge fedtfattig feta med krydderier og smag – denne kan varmt anbefales! 🙂
- En pakke croutoner (den med hvidløg anbefales) – ellers er peanuts, pinjekerner, solsikkekerner, græskarkerner, tørrede tranebær, rosiner og meget mere kan bruges her – alt er lækkert og kan mixes som man har lyst til.
- 1 pakke bacon (tern eller skiver er ligegyldigt – vælger du skiver skal du huske og skære den i skiver inden den steges)
Fremgangsmåde Hjemmelavet kæmpesalat:
Skær grønsager, salat og avocado ud og anret på et stort fad. Læg løgene hen over og drys fetaen udover.
Skær bacon (hvis det er i skiver) og steg det på panden til det bliver sprødt. drys baconen udover salaten og kom herefter de valgte nødder/tilbehør udover.
Så er salaten faktisk færdig og klar til servering.
Et godt tip er at lave en olie/eddike dressing (eller anden dressing) og vende salaten i. Det smager fantastisk til 🙂
Men hvis man ikke ønsker nogen dressing er dette heller ikke nødvendigt, da der er så meget smag i salaten selv.
Til salaten kan alt serveres – grillmad er selvfølgelig det oplagte, men salaten kan også sagtens laves her om efteråret med en lækker steg til eller noget kylling. Alt kan bruges og derfor er denne salat også en af mine største favoritter 🙂
Prøv også min opskrift på Spinatfad med oksekød
Velbekomme og rigtig dejligt efterår
Mange mad hilsner
Julie Fie Geisle – madskribent på Min Madopskrift
Kommentarer
Ingen kommentarer