Hyldeblomst drik, er nok noget af det nemmeste at lave, og det kan næsten ikke gå galt, og så smager det krydret og pragtfuldt. Det som kan være problemet, er at opbevare hyldeblomst drikken bagefter da flasken kan eksplodere hvis den går i gæring.
Hyld blomster omkring Sankthans, med de cremefarvede smukke blomster, som hænger i store klaser på træet. Af hyldeblomsten kan der også laves den kendte delikatesse friterede hyldeblomster.
Hyldeblomst drik
Hvis du elsker denne opskrift lige så meget som vi gør, så fortæl os det med en 5-stjernet vurdering!
Ingredienser
- 30 stk. Hyldeblomster (blomsterklaser der er lige udsprunget og plukket i tørt vejr.)
- 2 stk. Citroner (Økologiske)
- 1,5 liter Vand
- 1 kg Rørsukker (Brun farin kan også bruges, men så forsvinder lidt af hyldeblomst smagen)
- 25 g Citronsyre
Sådan gør du
- Hyldeblomster plukkes i solskinsvejr, eller tørvejr. Regnvejr forringer smagen. De afklippede hyldeblomster ses efter for smådyr, og afkortes så meget som muligt i stænglerne. Kom blomsterklaserne i en skål eller stort fad.
- Skyl citronerne grundigt og læg dem i et fad med lunkent vand, i ca. 20 min, så de er helt rene, og skær dem i tynde skiver.
- Læg citronskiverne ovenpå blomsterne. Bring vandet i kog, og hæld det over blomster og citroner. Tilsæt sukker, og rør, indtil det er blevet opløst. Rør citronsyren i. Dæk fadet eller skålen til, og stil den koldt i f.eks. køleskabet i min. 2 dage og 4 dage hvis du vil lave det helt perfekt.
- Det er vigtigt, at der ikke er noget som IKKE er under vandoverfladen. Læg en tallerken eller andet over som tynger indholdet under overfladen.
- Hæld saften op i et bomuldklæde, og lad saften løbe af. Hæld saften på kogte rengjorte flasker, som er skyllet i atamon.
- Opbevar hyldeblomstsaften i køleskabet.
- Saften kan nemt fryses.
FREMGANGSMÅDE: OPBEVARING AF HYLDEBLOMSTSAFT UDENFOR KØLESKAB
- Hvis saften skal opbevares i et køligt rum, skal der også tilsættes atamon til saften, dette gøres straks efter kogningen
- Saften trækker 3-4 dage under låg i køleskabet, si og gem på atamon skyllede flasker, der lukkes helt til med f.eks. propper eller skruelåg.
- Hyldeblomst saft fortyndes med isvand eller hvidvin og isterninger før brugen.
Noter
Ernærnærings fakta
Prøv også hyldeblomstsaft, som er en anderledes drik end hyldeblomst drik, men som også smager virkelig godt.
Tips
- Citronsyre kan udelades, hvis hyldeblomst drikken nydes inden for kort tid.
- I august/september bliver bærrene næsten sorte og både blomster og bær kan bruges til koncentreret saft. Fryses drikken ned, behøver man endda ikke at tilsætte atamon.
Skriv en kommentar