Rugbrødssandwich med laks – Nem og let
Personer: 1 sandwich – 2 skiver rugbrød
Tid: cirka 10 min.
Her kommer en af mine absolutte favoritter – rugbrødssandwich med laks!
Lige pt. Er jeg inde i en periode hvor jeg ikke kan få nok af at spise rugbrød.
Rugbrød med smør, rugbrød med pålæg – ja selv rugbrødstoast har jeg forsøgt mig med og jeg kan slet ikke få nok.
Jeg er den store sandwich og brød spiser, men efterhånden er jeg også blevet træt af, at der altid der er så meget brød i forhold til laks/fyld i det hele taget, når jeg laver sandwich.
Derfor har jeg forsøgt mig med, at skifte brødet ud, med ristet rugbrød og det smager fantastisk!
Af Julie Fie
Det skal du bruge til Rugbrødssandwich med Laks
- salat (jeg er mest tilhænger af icebergsalaten, men alt andet kan sagtens bruges)
- 1 stykke røget laks (du kan også sagtens købe det frossent og selv tilberede det enten i ovn eller på panden med krydderier – det er også super lækkert!)
OBS! Du kan også sagtens bruge røget/gravet laks i de tynde skiver som kan købes i butikkerne. Det er jeg bare ikke den store fan af – jeg er meget mere til et stort stykke laks altså en laksefilet – uanset om den er frisk eller frossen.
- Tomat
- Agurk
- Løg (jeg bruger rødløg, da jeg synes det passer bedst til)
- 2 skiver rugbrød
Dressing – og her har jeg såååååå mange forslag:
- Dild dressing – det er altid en klassiker og smager fantastisk til laks – den er dog ikke særlig sund hvis du vil overveje kalorierne
- Cremefraiche dressing du rører sammen med urter/krydderier – her kan du købe fedtfattig cremefraiche og komme godt med salt, peber og så nogle lækre urter og krydderier i
- Flødeosten – mmmmmmmh. Det er nok min favorit. Der er så mange forskellige flødeoste, men den helt neutrale er perfekt i denne sandwich. Hvis du er til krydderier og smag synes jeg bestemt også sagtens disse flødeoste med smag kan bruges, så brug du endelig dem. Jo mere smag jo bedre!
- Salat mayonnaise – Den må altså ikke undervurderes. Det smager fantastisk og det har en rigtig kraftig smag i sig selv, så man behøver ikke overhælde sandwichen med dressing for at det smager af noget.
* Hvis du vælger at riste rugbrødet kan du vælge at komme lidt olie/smør på brødet og stege det på panden med smør/oliesiden ned af først.
Inden du kommer det på panden, kan du krydder smør/olie siden med oregano, lidt chili, salt og peber.
Så lægger du det på panden med krydderi og smør/olie siden ned af. Mens det steger smørers den øverste del også med olie/smør og krydderier, og når den er sprød, den side som vender ned af, vender du rugbrødene.
Nu kommer du en skive ost på hver side og lader det stå, til den anden side og så er sprød og så tages de af og er klar til fyld J
– Det smager sååååå lækkert og så er det pludselig ikke bare rugbrød længere, men et smagfuldt stykke ristet brød, fyldt med krydderier. Det skal prøves!
Fremgangsmåde Rugbrødssandwich med Laks
Tag rugbrødet (enten om det er ristet først eller ej) og smør den valgte dressing på begge sider.
Kom så salat på den nederste bolle og laksen efterfølgende. Herefter kommer du resten af tilbehøret ovenpå, og så kan du vælge og lægge den sidste skive rugbrød ovenpå eller lægge den sådan at sandwichen er åben ”opad” sandwichen, som på billedet.
Så er den også lidt mere ”handy” at spise og ser faktisk også mere indbydende ud, overfor gæster.
Nu er din lækre og lune rugbrødssandwich klar til, at blive serveret og du kan læne dig tilbage og nyde den gode smag!
HUSK at hvis du køber et stykke frisk/frossent laks, som ikke er krydret og tilberedt i forvejen, så ville jeg krydder den med noget hvidløgspeber, salt og peber og måske en anelse citron, så laksen også får en god smag!
– Hvis du ønsker lidt ekstra (hvis du nu spiser med en som gerne spiser lidt mere), så kan du lave nogle pommes frites eller ovnbagte råstegte kartofler til. Det smager rigtig lækkert – især hvis du lige serverer lidt aiolí til at dyppe i 😉
Rigtig god fornøjelse med Rugbrødssandwich med Laks!
Prøv også Rugbrødssandwich med skinke og ost
Mvh. Julie Fie Geisle
Madskribent på Min madopskrift
– Har du nogle spørgsmål eller ris/ros til opskriften, er du velkommen til at, skrive en kommentar under opskriften, eller sende mig en mail på: Juliefiegeisle@hotmail.com.
Jeg vil besvare din mail indenfor 24 timer og jeg ville kun blive glad for at høre fra dig, uanset om det er forbedringer, ris, ros eller hvad det er. Man kan jo altid kun blive bedre J
Kommentarer
Ingen kommentarer