Damernes coleslaw med pikant smag
Af Min Madopskrift
Denne coleslaw er lidt finere og den pikante smag, kommer fra citron peber.
De hakkede grøntsager snittes også ud i lidt finere stykker.
Dette er en opskrift på en mild, men alligevel frisk og dejlig coleslaw.
Måske vores bedste coleslaw opskrift. Vi kan kun sige: Prøv den og nyd den friske smag som perfekt tilbehør til f. eks. kylling.
Ingredienser:
- 1 peberfrugt, fint hakket
- 1 lille bundt friske forårsløg, fint hakket
- 2 stk. gulerødder, fint snittet
- 1 dl fint hakket frisk persille
- ½ kålhoved
Marinade:
- 2 ½ dl mayonnaise (gerne hjemmelavet)
- 1 tsk. salt gourmet
- ¼ tsk. groft sort peber
- 2 spsk. rørsukker
- ½ tsk. citron-peber krydderi
- 1 spsk. cider eddike, eller hvidvins eddike
Pynt:
Skær rød peberfrugt ud i ringe og kom ovenpå og top med persille blade
Snit grøntsagerne fint, eller kom dem i en foodprocessor, og forsigtigt lave finsnittet: Peberfrugt, løg, gulerod og persille. Men pas på ikke at køre det i maskinen i for lang tid.
Tag det op og kom det i en stor skål.
Skær halvdelen kålen i stykker og kom det i foodprocessor og kør kålen let, og sørg kålen ikke bliver grødet, og kom det med op i skålen til de andre forarbejdede grøntsager.
Skær og snit den resterende kål tyndt.
Bland kål sammen med de forarbejdede grøntsager.
I en separat skål, blandes de resterende ingredienser sammen. Lad det stå i et par minutter og trække. Kombiner mayonnaise blandingen med grøntsagerne ved at røre det godt sammen.
Sættes køligt 1 time inden servering.
Kommentarer
Ingen kommentarer