Rødbederelish
Sundt, velsmagende og altid godt at have i huset. Rødbederelish kan bruges som tilbehør, hvis du ikke lige ved hvad du kan servere til en hovedret. Kan også kommes i salaten. Prøv det ! 🙂
Af Min Madopskrift
Ingredienser Rødbederelish
- Ca. 500 g rødbeder
- 2 stk. søde æbler, (f.eks. Jonagold, golden delicious) skrællet og i tern
- 1 rødløg, hakket i små tern
- 1 hvidløg, presset
- 1 dl brun farin
- 1 spsk honning
- 1 spsk. mørk balsamicoeddike
- 1 spsk. dijonsennep
- 2 spsk. Olivenolie
Fremgangsmåde Rødbederelish
Skyl rødbederne og fjern den grønne top.
Kom vand og salt i en stor gryde og kog rødbederne, i ca. en lille time, på laveste blus, eller indtil de er møre.
Efter 45 minutter, stikker du en strikkepind eller kødnål ind i rødbederne og mærker efter om de er møre.
Hæld vandet fra og skyl dem i iskoldt vand, så skindet sprænger.
Træk skindet af dem.
Skær rødbeder i små tern.
Tag en stor stegepande og kom olien på. Varm olien op og svits æbler og løg heri.
Tilsæt hvidløg, sukker, honning og eddike.
Det skal nu simre i ca. 5 minutter.
Tilsæt rødbeder og sennep.
Stil det til afkøling.
Opbevares køligt i køleskab
Prøv også Agurkesalat frisklavet Danmarks bedste
Tips til Rødbederelish
Du kan erstatte æbler med pærer
Kommentarer
Ingen kommentarer