Perfekt tæt grøn græsplæne
Af Min Madopskrift
I artiklen ”Topdressing af græsplæne” kunne du læse hvorfor og hvordan du topdresser din græsplæne, så den gror bedre og fjerner ukrudt og mos.
I denne artikel kan du læse om, hvordan du beholder din græsplæne tæt og grøn det meste af året.
Har du fjernet mos, luftet plænen og givet din græsplæne en omgang topdressing, er du klar til at fortsætte næste trin til at få en smuk grøn tæt græsplæne.
Vigtigt – Læs disse 4 råd, før du går i gang.
- Brug opsamlet regnvand til at vande græsplænen! Og ikke drikkevand fra vandhanen, da drikkevand skal bruges i husholdningen og ikke i haven. Jeg vander aldrig græsplænen med postevand, men bruger udelukkende regnvand og planterne elsker det bløde regnvand. Regnvandet gemmes i en stor beholder og du kan bruge en trykpumpe til at pumpe vandet ud i din have med.
- Mine krydderurter vander jeg til gengæld altid med postevand. Hertil bruges en vandkande, så jeg har styr på vandforbruget.
- Brug aldrig en haveslange med vippevander, da der kan løbe mange m2 vand ud, hvis du glemmer du har sat det til. Brug kun haveslange hvis det er nødvendigt.
- Brug aldrig gift, da gift er totalt unødvendigt i private haver. Brug heller ikke salt, eddike eller andre husholdningsmidler i haven. Kogende vand er til gengæld glimrende til at fjerne ukrudt med, men kan være farligt pga. skoldningsfare. Og ukrudtsbrænder er rigtig god også, men kan være farlig pga. brandfare.
Det skal du bruge
- En græsslåmaskine (Gerne håndskubber eller Flymo)
- Gødning
- Kompost
- Græsfrø
- Vand
Fremgangsmåde
- Hvis der ligger lidt topdressing tilbage i græsset, kan det være en god ide, at vande haven lidt en time inden du slår græsset, da mulden ellers vil hvirvle op og støve.
- Slå græsset på mellemniveau, så det stadig har en hvis højde. Brug gerne en græsslåmaskine som fordeler det afskårne græs i plænen, da det afskårne græs gøder og giver et større muldlag med tiden.
- Slå græsset mindst 2 gange om ugen i perioden maj-September og mindst 1 gang uden for højsæsonen. Men aldrig i regnvejr eller meget fugtigt græs.
- De steder der er huller fylder du op med spagnum og drysser græsfrø og river dem ned. Husk at vande grundigt.
- Buler i græsplænen trampes ned.
- Giv gødning til græsplænen rigtigt! Det vil sige, ikke bare kaste de små kugler ud på må og få, da du så gøder uensartet og græsplænen vil få grønne “spot” der hvor du har gødet.
- Læs på pakken med gødning og kom en mængde gødningskugler i en spand og spæd op med vand og rør det ud. Hæld det i en vandkande og vand nu en stribe af gangen og sæt en pind hvor du stopper. Gød hele plænen gødning en eller to gange på et år.
- Har du givet meget topdressing eller du planlægger at give din græsplæne topdressing igen, kan du udelade at gøde plænen.
- Vand græsplænen. Ja du læste rigtigt. Hvis du ikke vander din græsplæne, så gror den ikke så godt og i tørre perioder visner den ned. Så hvis du vil have en smuk grøn plæne uden ukrudt, skal du vande græsplænen efter behov. Vand om morgenen eller aftenen hvor vandfordampningen er mindst.
Tips
Hvis du vil spare på den kunstige gødning, kan du samle en masse brændenælder og lave dit eget gødningsvand. Bland 10 liter vand med 1 kilo friske brændenælder i en spand og lad det trække i ca. 14 dage. Fjern brændenælder og sigt væsken så den er uden urenheder og kan bruges i en vandkande. Beregn 1 del brændenældevand til 9 dele vand. Lav så stor portion som muligt, så du har til en hel sæson.
Kommentarer
Ingen kommentarer