Penne pasta roma med kalvekød og kylling
Til 4 personer
Af Min Madopskrift
Penne pasta roma med store møre stykker kalvekød, kylling, ristede champignon med en tomat/flødesauce tilsmagt med basilikum og parmesanost. Dette er en af de opskrifter vi har fået fra byen Rom i Italien. Kalvekød og kylling i fløde/tomatsauce, er en af vore bedste opskrifter. Dette er en lækker cremet og indbydende menu fra Rom, som du kan få serveret ved de små cafeer rundt omkring i byen. Du kan også finde menuen på Italiensk cafeer i Danmark, da de typisk serverer det bedste fra Italien. At blande to typer kød, som kylling og oksekød er ikke helt så almindeligt, men det giver retten noget forskellighed. For at få den helt rigtige smag af Rom og Italien, skal du bruge noget godt kød, og masser af frisk parmesan, og masser af frisk basilikum.
Ingredienser Penne pasta roma
- 400 g kalvekød i store tern
- 400 g kylling i store tern
- ¼ piskefløde
- 2 løg i ringe
- 2 hvidløg presset
- 1spsk paprika
- 1 tsk. chili
- 1 tsk. cayennepeber
- 1 dåse Koncentreret tomatpure
- 2 ds. hakket tomater
- 400 g champignon i skiver
- Et stort bundt basilikum hakket groft
Pynt:
- Basilikum, hakket groft
- Parmesanost, frisk revet
Tilbehør:
- Pasta penne ca. 400 g
Fremgangsmåde Penne pasta roma
- Steg først kalvekødet til det har fået lidt farve på alle sider.
- Tilsæt derefter løg, paprika, chili og cayennepeber og lad det svitse 2 min, tilsæt derefter hvidløg og tomatpure i 1 min. Det må ikke brænde på.
- Tilsæt de hakkede tomater, rør rundt, og lad retten simre i ca. 1 ½ time under låg.
- Den sidste halve time tilsætter du fløden.
- Steg nu kylling kødet, bare lige så det får farve på alle sider og tilsæt det i retten, sammen med champignon og det halve af basilikummen, lad det simre videre i 20 min.
- Når du har tilsat kyllingen, sætter du samtidig vand over til pasta penne, så passer det med at det hele er færdigt samtidig.
- Pynt med masser friskhakket basilikummen og fintrevet parmesanost.
- Server straks.
Prøv også oksemørbrad og kylling i flødesauce
Tips til kalvekød og kylling i flødesauce
- Pas på med at stege kyllingen for længe, da den risikerer, at blive tør.
Kommentarer
Ingen kommentarer