Aspargessuppe
Her er opskriften på klassisk aspargessuppe. Vi har dog puttet lidt chili med ned i, da det giver lidt ekstra til suppen.
Du kan sagtens lave aspargessuppe af friske grønne asparges. Du får faktisk en meget skøn og lækker suppe.
Du kan udelade chili, men den giver lidt ekstra til den klassiske aspargessuppe.
Af Oliver Nielsen
Ingredienser Aspargessuppe af friske grønne asparges
- 1 kg. friske grønne asparges
- 1 lille rød chili (Kan udelades)
- 1 ½ liter hønsefond eller hønsebouillon
- ½ liter vand
- 300 gram smør
- 4 spsk. mel
- 3 æggeblommer
- 2 ½ dl piskefløde (Kan udelades)
- Salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- Ristet brød
- Finthakket frisk asparges
- Smør
Fremgangsmåde Aspargessuppe af friske grønne asparges
Pluk dine asparges ved at knække dem af, hvor de slipper naturligt.
Skyld asparges og skær dem i ca. 3 cm. Stykker.
Uregelmæssige stykker lægges til side.
Kog det hele i ca. 2 -3 min. i ½ liter letsaltet vand.
Tag de pæne stykker op, og lad resten koge yderligere 5 min.
Sæt det til side.
Tag nu de uregelmæssige stykker op fra gryden.
Hak chili, hvis du vil have den med. Ellers udelad den, hvis du ønsker den klassiske aspargessuppe.
Tag en stor gryde og smelt ca. 200 gram smør.
Kom alle de uregelmæssige stykker og finthakket chili ned i gryden og svits det i et par min. Skrue ned på lavt blus.
Hæld mel ned i gryden og rør rundt og bag det lidt op.
Nu kommer du hønsefonden ned i gryden mens du rører kraftigt.
Hæld noget af kogevandet fra aspargesstykker med i gryden.
Lad det hele simre en ½ times tid.
Smag på suppen, skal den smage mere af asparges, hældes mere af kogevandet i.
Lad det køle ned, hvis du har en almindelig blender, ellers gør du følgende, hvis du har en blender som kan blende varme supper.
Nu hælder du hele indholdet i en blender og blend det til en cremet suppe.
Hæld det hele gennem en si og ned i suppegryde.
Nu skal aspargessuppen legeres. Dette gøres med æggeblommerne.
Rør nu rundt i den varme aspargessuppe og rør æggeblommer i et efter et.
Nu må suppen ikke koge længere, da suppen ellers bliver for tynd.
Kom resten af smørret i suppen og rør den ud, for at afrunde smagen.
Smag til med salt og peber.
Er det weekend og hvis du vil have en tykkere suppe, kan du komme fløden i også, men det er ikke nødvendigt, da suppen smager skønt bare som den er.
Til sidst kommes de pæne stykker asparges i.
Rist brødet til det er helt tørt.
Hak et par friske asparges fint.
Prøv også Asparges hvide med sauce mousseline
Servering
Server straks i en dyb tallerken.
Server brødet på en tallerken.
Server friskhakket asparges på en tallerken
Tilbyd smør.
Spis brødet til suppen, evt. med lidt smør til.
Eller knus brød og drys det over aspargessuppen.
Drys med friskhakket asparges
Tips til Aspargessuppe af friske grønne asparges
Piskefløden kan udelades
Tilsæt evt. lidt chili for at udvikle smagen, men det kan udelades, da det ikke er en del af den klassiske opskrift.
Kommentarer
Ingen kommentarer