Hurtige sprøde pommes frites i friture
Pommes frites er lidt tidskrævende, hvis du vil have dem helt perfekt.
Vi har lavet en opskrift som vi selv bruger ofte, da vi gerne vil spare lidt tid. Pommes frites bliver ganske gode alligevel.
Brug store aflange bagekartofler til pommes frites. Bagekartofler er “bløde” kartofler som er perfekte til pommes frites.
Af Min madopskrift
Ingredienser hurtige pommes frites:
- Store aflange bagekartofler
- Groft salt
Fremgangsmåde:
Kartofler skrælles og skæres til firkantede pommes frites. Læg pommes frites i en gryde med koldt vand.
Når alle pommes frites er skåret og lagt i gryden, hældes vandet fra, og pommes frites tørres grundigt og koges i friture, som er omkring 140-150 grader varmt, til de begynder at blive møre, og har lidt farve. Det tager ca. 5 minutter.
Det er vigtigt ikke at komme for meget i frituren, da pommes frites så klumper sammen og temperaturen daler drastisk, så gør det ad flere omgange, og kun små portioner i.
Efterhånden som pommes er færdige, lægges de i på en stor bradepande eller lign.
Lige inden de skal spises, kommes de i varm friture (190 grader) til de er gyldne og sprøde. Dette gøres også i flere hold. Dryp dem af på fedtsugende papir, køkkenrulle eller rent bomuldsklæde.
Pommes frites gives et drys groft salt inde de serveres.
Tilbyd frisklavet grov remoulade eller chilimayonaise til.
Måske du også vil prøve verdens bedste pommes frites
Kommentarer
Ingen kommentarer