Friterede hyldeblomster med flormelis
Hylden blomstrer sidst i maj og i hele juni og juli måned i de køligere dele af landet.
Bærrene modner omkring september måned og plukkes når de har fået den første frost.
Hyldetræet findes overalt, da det sår sig selv, ganske flittigt. Du vil finde hylden i haver, skove, engområder, i parker, haver og ved stranden.
Af Min Madopskrift
Friterede hyldeblomster er en gammeldags dessert, som der stadig spises mange steder og som mange kender fra da de var børn. Brug altid hyldeblomster der står et godt stykke fra motortrafikerede veje og tæt op af veje. Så undgår du partikler fra biler og sprøjtegifte.
Hyldeblomster skal plukkes i solskinsvejr og være helt udsprungne, for at få den bedste smag.
Pluk altid de netop udsprungne hyldeblomster og ryst dem godt, så store insekter kommer væk.
Ingredienser Friterede hyldeblomster:
- Hyldeblomster
- Olie til friturestegning
- Flormelis
- Marmelade
- Akaciehonning, Hyldeblomst sirup eller ahornsirup
Dej til Friterede hyldeblomster:
- 150 g hvedemel
- 50 g sukker
- 3 æg
- 1 dl mælk
- 1 dl vand
- Reven skal fra økologisk usprøjtet citron
- Friskpresset saft fra en halv citron
- Friskpresset saft fra en halv lemon (kan udelades)
- Knivspids salt
Fremgangsmåde Friterede hyldeblomster:
Kig hyldeblomster efter for insekter. Ryst klaserne godt og se efter insekter. Er der mange små insekter som tordenfluer, skylles hyldeblomsterne. Evt kan man komme hyldeblomsterne i en pose i fryseren et par timer.
Ingredienserne piskes sammen til dejen er uden klumper.
Tag en stor gryde og kom olien i. Tænd komfuret og varm olien op. Stik en tandstik af træ ned i olien og se om det bruser omkring den. Når det bruser omkring tandstik er olien klar. Hold temperaturen. (Brug evt. et stegetermometer).
Nu dyppes hyldeblomsterne i dejen indtil de er helt dækket af dej.
Stik dem ned i olien en af gangen. Frituresteg dem i olien til de er sprøde og gyldne.
Læg dem til afdrypning på fedtsugende papir, F.eks. et rent viskestykke eller køkkenrulle af rent papir og drys dem løbende med flormelis.
Servering:
De friturestegte hyldeblomster spises med det samme, og med flydende honning, marmelade, brun farin eller sirup til.
Tips til Friterede hyldeblomster
Kom evt. en tsk. vaniljesukker i dejen.
Vaniljeis smager fantastisk godt til de varme friturestegte hyldeblomster.
Det er kun blomsterne der skal spises. Ikke de grønne stænger
Kommentarer
Ingen kommentarer