Sunde pandekager med havregryn
Personer: 2
Antal: 6 stk. (Hvis du bruger en almindelig 28 cm. Pande)
Af Julie Fie – Min Madopskrift
Pandekager … mmmh altså. Der er simpelthen ikke noget mere lækkert end og vågne til duften af nybagte pandekager om morgenen og så lige en god kop kaffe til.
MEN – det er jo ikke helt den sundeste start på dagen så hvad nu Skal vi så helt droppe tanken om vores lækre pandekager nu hvor sommeren nærmer sig og bikini formen skal til og indfinde sig? Nej vel?
Derfor kommer der her en opskrift på sunde pandekager med havregryn som du roligt kan nyde med god samvittighed og så måske med en god kop grøn te eller andet til.
Pandekagerne indeholder hverken sukker eller mel så du kan roligt snuppe en ekstra eller 2 mens du vågner eller til en god serie søndag aften 🙂
Se det er noget vi kan lide. 🙂
Disse pandekager har jeg valgt at fylde med banan der gør dem mættende og så lækre appelsinstykker og en god mørk chokolade (80%).
Bedre start på dagen findes altså ikke 🙂
Det skal du bruge:
- 150 g havregryn
- 2 æg
- 3 dl mælk
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 knsp salt
- Fedtstof
- Appelsin
- Banan
- Mørk chokolade (helst med så mange % mørk chokolade som du kan finde)
Sådan gør du:
- Bland havregryn, æg og mælk sammen og lad det stå i 15 minutter.
- Blend den nu tyknede masse med en stavblender, og rør vaniljepulver og salt i.
- Steg pandekagerne i lidt kokosolie ved middel til høj varme, indtil de er gyldne.
- Kom lidt mere mælk i, hvis dejen bliver tykkere i bunden af skålen.
- Servér pandekagerne lune og server dem med friskskåret banan, appelsinbåde og chokolade stykkerne i.
Og nyd dem – du må godt 😉
Prøv også Proteinpandekager
Rigtig god fornøjelse og velbekomme
Mvh. Julie Fie Geisle
Madskribent på Minmadopskrift.
OBS!
* Har du spørgsmål, ris/ros eller bare gode råd til opskriften, er du velkommen til at sende mig en mail på; Juliefiegeisle@hotmail.com ELLERS må du også meget gerne give en kommentar til opskriften i kommentarfeltet under opskriften.
Det ville vi sætte stor pris på – man kan jo altid blive bedre 🙂
** Kunne du derudover tænke dig at være en del af Min Madopskrift og har du selv nogle lækre opskrifter m.m. du gerne vil dele med os og andre her på siden? Så opret dig en bruger her på Min Madopskrift, og vær med til at dele dine gode idéer, opskrifter, ris/ros m.m. med os og andre brugere. Det er hyggeligt og sjovt og så får man på den måde også en masse ny inspiration og viden til madlavningen.
Vi ses!
Kommentarer
Ingen kommentarer